Honoré d'Urfé (1567–1625)

d’Urfé, Honoré de Lascaris, Marquis de Valromey, fransk Digter, født i Marseille 11. Februar 1568 af en gammel Adelsslægt, død 1. Juni 1625 i Villafranca i Piemont, gjorde Studier i Tournon, deltog i Liguens Kampe under sin Slægtning Hertugen af Nemours og blev gentagne Gange fanget. Under sit sidste Fangenskab skrev han sine Epistres morales, der udkom i Lyon 1598. Af hans Hovedværk Romanen Astrée udkom de to første Dele 1609–10, 3. Del 1617, 4. og 5. Del to Aar efter Forfatteren’s Død. Den er paavirket af den galante Hyrde- og Ridderdigtning, der opstod under Efterrenaissancen i Spanien og Italien (Tasso); dennes livsfjerne Idealer og Udtryksformer føres i Pennen 6000 Sider igennem med en Ihærdighed og Tro, der skaffede dem Borgerret i hele det nordlige Europa. Den trofaste Celadon’s ærbare Tilbedelse af sin Hyrdinde krydses af en Mængde Misforstaaelser, Intriger og farlige Eventyr; hans Elskov og Elskovens Væsen i Almindelighed afhandles i talløse Samtaler. For os er Bogen ulæselig, men Samtiden og en Del af det følgende Aarhundrede henreves i Rørelse og Spænding, og der kom en Mængde Udgivelser og Oversættelser. Til Dansk oversattes 1. Del (fra Tysk) af Søren Terkelsen (»Dend Hyrdinde Astrea«, Glückstadt 1645).