Christopher Giessing (1723–91)

Giessing, Christoffer, 1723–91, Personalhistoriker og Genealog. Denne flittige Mand var født i Marts 1723 paa Gaarden Langholt i Vendsyssel, hvor hans Fader, Christen Hansen Bedsted, da var Ridefoged (siden Skoleholder og Bedemand i Grenaa); Moderen, Mette f. Giessing, var en Præstedatter, og Sønnen fik hendes Faders Navn. Efter ovennævnte Bedsteds Død (1731) ægtede Enken den fra den første Holbergske Scene bekjendte Aktør Joh. Nic. Ulsøe, der var bleven By- og Herredsfoged i Grenaa. Men da ogsaa denne Ægtefælle døde efter kort Tids Forløb, flyttede hun til Viborg, der ansaas for «et godt Levested for en fattig Enke». Fra denne Bys Skole naaede Sønnen C. G. 1745 at blive Student, efter at han en Tid havde lagt sig efter Tegne- og Malerkunsten. Hans store Fattigdom tillod ham ikke at blive i Kjøbenhavn for at studere videre, men han maatte gaa ud som Huslærer. Her kom hans musikalske Talent ham til gode, og da han havde faaet Philosophicum, ansatte Biskop Hygom ham 1748 som Hører for den nederste Klasse i Randers Skole og som Kantor. 1752 afstod han med Biskoppens Tilladelse dette Embede for at gaa til Kjøbenhavn og studere til theologisk Attestats. Paa Grund af Fattigdom naaede han dog ikke Maalet; 1755 maatte han antage Pladsen som nederste Hører og Kantor i Helsingør, hvorfra han 1758 forflyttedes til Kantoratet ved Roskilde Domkirke og Skole, i hvilken Stilling han forblev til sin Død 1791.

Foruden nogle Kantater har G. udgivet «Tychoniana eller Efterretninger om den lærde Chr. L. Tychonius’ Levned og Skrifter» (I-II, 1770–72). Hans Hovedværk er dog «Samling af danske, norske og islandske Jubellærere» (4 Bind, 1779–86), hvori der er samlet en stor Mængde Efterretninger om længelevende gejstlige og deres Familier. Desuden efterlod G. store utrykte Samlinger af personalhistorisk Art, hvoraf det meste nu synes tabt. Megen kritisk Sans havde G. vel ikke, men ligesom han synes at have været en brav og hæderlig Mand, saaledes var han ogsaa overordentlig flittig, og han kan med nogen Føje kaldes Grundlægger af det genealogiske Studium her til Lands for de borgerlige og særlig de gejstlige Slægters Vedkommende. At hans Interesser ogsaa have strakt sig til andre Felter, ses af en Forestilling, han 1779 indgav til Regeringen om Anlæg af en ny Papirfabrik til Fremstilling af visse Papirsorter, der hidtil kun kunde faas fra Udlandet, og til Benyttelse af de til Papir anvendelige Raastoffer, som nu ikke kom til Anvendelse af Mangel paa de i Forhold til Landets Papirforbrug fornødne Fabrikker. – 1755 havde G. ægtet Anne Birgitte Saabye (Datter af Rektor, Mag. Peder S. i Aarhus), med hvem han havde en stor Børneflok.

Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 780 f. Nyrop, Strandmøllen S. 207 ff.