Se Gudernes Glæde til Jorden nedstiger,
See skumende Vine fra fremmede Riger;
Kom skjænker og drikker, at Sorgen maa døe!
See raske Brunetter og kjælne Blondiner
Med Gratiers Ynde i Snag og i Miner!
Kom kysser og elsker, lad Verden ei døe.
En Skaal for det skjønne ? gid Skjønhed og Ynder,
ei føle Effekten af Fædrene-synder,
De stedse i Blomster uvisnede staae!
Hver Pige, som sukker i Kjærligheds Lænker,
Og lønlige Sukke sin Elskere skjænker,
Før Aaret fuldendes i Brudeseng gaae!
Til Noahs erindring vi tømmer med Glæde
En dræktig Pokal, som er fyldt til dens Bredde!
Hans Minde skal leve, mens Ranken er til;
Ham Himmelen Skaante i Syndflodens Dage,
At han skulde Druernes Kræfter opdage,
Han planted’ og pressed’ og Jorden drak til.
Vort elskede Norge et Ønske vi yde,
Gid Ceres dets dale med Frungtbarhed pryde,
Gid jorden ei spotte sin Dyrkeres Sveed,
Gid Skoven opelskes og Saagen ei hvile,
Gid Fisken i Fiskernes Garen maa ile,
Og Handelen blomstre ved Frihed og Fred.