Enigheden sammenbandt
Denne Broderkjæde;
Mange Aar i den vi fandt
Venskabs rene Glæde.
Dette stærke Broderbaand,
Det skal aldrig briste;
Det skal styrke vores Aand,
Medens Andre tviste.
Enkelt Vidie brydes kan;
Men et samlet Knippe
Bryder ei den bedste Mand;
Her maa Kraften glippe.
Enighed har bygget Rom,
Rakt det Laurbærkrandsen;
Men da skumle Tvedragt kom,
Magten svandt med Glandsen.
Bien ei alene kan
Bygge sig sin Kube;
Aldrig hented’ enkelt Mand
Guldet af sin Grube.
Vil man have Aandens Guld,
Hjertets søde Honning,
Enigheden, stærk og huld,
Være maa vor Dronning.
O! saa følg os, Enighed!
Følg os alle Dage!
Skifte vi end Opholdssted,
Huldt Du med os drage!
Knyt med dine faste Baand
Alle os tilsammen!
Led os ved din stærke Haand
Gjennem Sorg og Gammen!