Sophus Zahle (1797–1837)

Venlige Maane!

Kom smilende ud af din Sky!

Lad Ætheren blaane

I din Glimten! Hvi est Du saa bly?

I Lunden jeg vanker,

At søge min elskende Mø;

Saa varslende banker

Bølgen mod Stranden fra Sø,

Saa rædsomt den lyder;

O, mon det betyder,

At Laura den slutter i Favn?

O, nei! — det betyder,

At Vilhelm skal glemme sit Savn.

Oj! Laura! jeg har Dig,

Jeg føler dit fyrige Kys.

Nu, Maane! forlad mig!

Jeg bruger ei længer dit Lys.

O! Himmel! jeg har Dig,

Jeg hørte din yndige Røst;

Tak! Maane! som gav mig

Min Laura, min eneste Lyst.