66. Naar Natten kaster sine SkyggerNaar Natten kaster sine SkyggerUd over tause Sø og Kyst,Da kommer Sorgen hid og byggerSit Natteleie i mit Bryst.Som Vedbend tæt til Stammen klynges,Saa den gaaer ud og er forød,Saa Sorgen ved mit Blod foryngesOg lever frodigt af min Død.