Seer I den Mand med den lange Kikkert?
Langt ude i Søen han øiner sikkert
Et Skib, der strider med Storm og Vind
For ei at kastes paa Kysten ind;
Thi kom det paa Grund, da gik det ilde,
I tusind Stykker det splintres vilde.
Det trækker op til et voldsomt Veir.
Men kommer Faren, er Hjælpen nær.
Den Mand vil skyde sin Baad fra Land,
Han kjender Vei paa det falske Vand,
Han fører det ængstede Skib forbi
Hver farlig Grund og paa rette Sti.