Tak for en Indbydelse
(Til Const. Hansen)
(Til Const. Hansen)
Du, som Intet vilde heller
End at gjøre denne Dag
Til en Fest mig ved din „Kjelder”
Og dit «trogna» Hjertelag:
Tag, istedetfor Personen,
Mod en fattig Cithars Klang,
Som har tabt sit Sving i Tonen
Og sin Ungdoms Sylphegang;
Men som bærer ikke mindre
Villig paa sin Vandring frem
Tak og Hilsen fra mit Indre
Til Dig selv og til dit Hjem,
Hvor det Ædle og det Skjønne
Inde øver huldt sin Magt,
Mens det Friske og det Grønne
Udenfor i Krands er lagt!
Under dine Laurbærs Skygge
Lever yndig Fred og Ro,
Og omkring dem boe og bygge
Kjærlighed og Haab og Tro!
Nu lev vel! Gid alle Muser
Ramme Dig med Øiets Skud!
Deres Blikke sødt beruser, —
Men sov aldrig Rusen ud!