Et Billed af en Sanger stor
Dig Julefesten bringer,
Fuldt gjennem Danmarks Skjaldechor
Endnu hans Strænge klinger.
Du, som har Øre for en Sang
Og for al Skjønhed Øie,
Som følger kjækt en Tankes gang
I Dybet og det Høie;
Som har en Sjæl saa varm og øm,
Der frit lader sig vugge
I andre Hjerters søde Drøm,
Af andre Hjerters Sukke;
Du i hans Aasyn læse vil,
Hvad dunkelt der staar skrevet,
Og i din Tanke lægge til,
Hvad han har lidt og levet.
Du ane vil den rige Skat,
Hiin ædle Pande gjemte,
Det Væld der strømmed Dag og Nat,
Saasnart han Harpen stemte.
Du vil med Klarhed trænge ind
I disse Øines Mørke,
Og frydes ved hans ømme Sind
Og ved hans Tankes Styrke.
Du mindes vil, at naar i Qvad
Mod Himlen gik hans Stræben,
En Himlens Genius der sad
Usynlig ham paa Læben.
Veemodig vil Du mindes, hvor
Med smerteblandet Glæde
Han sang, og at sin Blomsterflor
I Graad han maatte væde.
Men har du nydt den Rigdoms Frugt,
Hiin Sangers Træk mon gjemme,
Saa vend igjen dit Hjertes Flugt
Til den, Du har herhjemme.