Saae du Fregatten, Pige!
Rask for strygende Vind
Af Horizonten stige
Herligt i Solens Skin?
Fløi den fra fjerne Kyster
Hid over Havets Speil?
Svulmed, som hvide Bryster,
Alle dens hundred Seil?
— „Unge Frøken! Jeg saae den!
„Døde Seilene hang;
„Ubevægelig laae den, —
„Flaget var halvt paa Stang.”
— Saaes den ei neie og glide
Frem i sin stolte Pragt?
Sprøited den ei det hvide
Skum fra sin Bov med Magt?
— „Unge Frøken! Jeg saae den!
„Tyst i den sorte Nat
„Smykket med Fakler laae den
„Stolte, store Fregat!”
— Hørte du ei de kjække,
Muntre Matrosers Sang,
Mens de haled i Række,
Eller paa Ræerne hang?
— „Ak, jeg saae jo saa Mange!
„Men over Havets Skjød
„Bæved saa klagende Sange,
„At mine Taarer flød!”
— Saae du, med Haand i Barmen
Ikke Captainen kjæk,
Med sin Tubus i Armen
Kneise paa Skands eller Dæk?
Saae du ham ei, den høie,
Deilige Havets Mand?
Vendte han ei sit Øie
Længselsfuldt ind mod Land?
— „Sagte saae jeg dem liste
„Fløielbehængt en Kiste — —
„Captainen? — Jeg saae ham ei!”