Fransk og DanskParis 1869Nei, dette Maal, som her de taler,Har for mit Øre ingen Klang;Den Rigdom stor, hvormed det praler,Mig synes ikke skabt til Sang.Skjøndt klart som Springvand op det stigerOg sindrigt sig om Tanken snoer,Jeg føler aldrig, hvad det siger,Om end jeg fatter grant hvert Ord.Ja vist! thi vore Ord og TankerI himmelvid ForskjellighedEr avlede paa tvende Ranker,Som Intet af hinanden veed:Den enes Rod blev lagt i Jorden,Hvor Solen koger Druen sød;Den andens i vort høie NordenEr fostret strengt i Kuldens Skjød.Trods det vort Maal har indre Varme,Saa fuld af samme rene Lyst,Som naar to melkehvide ArmeOs trykke til et kjærligt Bryst.Det siger jeg med stor Bestemthed,Jeg det erfared mangen Gang:At af saa sød og mild BeklemthedFremgaaer et Hjertes bedste Sang!