Hvorfor bier du saa længe,
lille, søde Lærkefugl?
Tror du ej, jeg kunde trænge
til lidt Solskin i mit Skjul?
Mismod viger ved din Latter,
Glæden fødes ved din Sang —
hvi gør du mig Tiden lang?
Ungdoms, Skønheds favre Datter!
Kom herhid! Slyng dine arme
om min Hals, lul mig i Ro;
lad mig ved dit Hjertes Varme
drømme vi er et, vi to!
Tryk din Purpurlæbes bue
mod min Pande, mod min Mund:
Lad kun lyse for en stund
Erosfaklens søde Lue.
Tænk, hvor snart vor Vaar er endt!
Tænk, hvor snart hvor Ungdom rinder!
Tænk, om ej vi havde kendt
Amor før vort Liv forsvinder!
Derfor kom, læg dine Arme om min Hals!
Lul mig i Ro!
Lad mig ved dit Hjertes Varme
drømme, vi er et, vi to!