Lyt til vort Sang!
Saa høitidsfuld tung
Varsler vor Klang
Gammel og Ung!
Du, som hører Livets Fryd
Trindt om dig i Jubler tone,
Du, som fulgt af Glædens Lyd,
Fletter Ungdoms Blomsterkrone:
Frygt ei vor Klang!
Formanende, blid,
Lyder vor Sang:
„Brug vel Din Tid!“
Lokker onde Frister dig,
Lyder sødt hans Tryllestemme,
Vil din Fod forvilde sig,
Og din Siæl sig selv forglemme:
Lyt til vor Sang:
„Død! Evighed! Dom!“
Mærk paa vor Klang:
„Synder! vend om!“
Trykker Livets Kummer svær,
Bøie sig de matte Skuldre,
Taalig du kun Byrden bær!
Lad kun Livets Storme buldre!
Lyt til vor Sang:
„Til Hvile, til Fred
Kalder vor Klang,
Hold dig bered!“
Vandrer du med sorgfyldt Sind
Ved den Elsktes sorte Baare,
Rinder paa din blege Kind
Savnets bittre Sorgetaare:
Lyt til vor Klang:
„Vi samles jo hist!“
Mærk paa vor Sang,
Tro den for vist!
Frygt da ei vor hule Klang!
Vi neddysse Jer til Hvile,
Venlig er vor Vuggesang,
Naar I kan mod Døden smile:
Lyt til vor Klang
Saa høitidsfuld tung!
Mærk paa vor Sang;
Gammel og Ung!
Ernst Wegener.
