Jens Ernst Wegener (1781–1846)

Wegener, Jens Ernst, 1781—1846, Seminarieforstander og Forfatter, var født i Odense 5. Okt. 1781 og Søn af Malermester Caspar Frederik W. og Maren f. Jensen (Staal). Han blev Student 1800 fra Odense Kathedralskole og 1804 theologisk Kandidat. 1809 blev han Kapellan hos Amtsprovst Hertz i Roskilde og 1813 tillige Lærer ved denne Bys Kathedralskole. 1819 udnævntes W. til Forstander og Førstelærer ved Jonstrup Seminarium, fik 1828 Titel af Konsistorialraad, entledigedes 1838 paa Grund af Svagelighed og døde i Kjøbenhavn 15. Okt. 1846. Allerede som Lærer i Roskilde havde han i fri Bearbejdelse efter en tysk Lærebog udgivet «Vejledning ved bibelsk-kristelig Religionsundervisning i de lærde Skolers Mellemklasser» (1818), og som Seminarieforstander udgav han «Vejledning til at katekisere» (1821), et dygtigt Arbejde med mange gode Regler og fortrinlige Exempler. Desuden gav han i sit «Kateketisk Magasin» (1827—33) en Række Mønsterkatekisationer, dels af ham selv og dels efter den tyske Pædagog Dinter. Selv var han en udmærket Kateket, og det skyldtes Mænd som W. og Brammer (II, 625), at den kateketiske Læreform endnu en Tid bevarede sin Anseelse i Skoleverdenen. Desuden udgav han Tidsskriftet «Husvennen» (1818—27) til Underholdning i Familiekredse; foruden Oversættelser indeholdt det originale Bidrag i Prosa og Poesi, deriblandt ikke faa af W. selv. Han ægtede 4. Okt. 1811 Birgitte Marie Bindesbøll (f. 3. Juni 1793 † 25. Nov. 1856), Datter af Sognepræst i Ledøje Jens B. (II, 265).
Erslew, Forf. Lex.
1781
Wegener født i Odense.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1846
Wegener død i København.