Glade Bryllupsklokke, ring!
Saadan skal det være.
Bryllup er en dejlig Ting,
unge Par saa kære!
Selv er jeg i Tanken nær,
Brudefest og Barselfærd
parres yndigt sammen —
Alvor følger Gammen.
Alle Verdens Ægtemænd
lønlig for mig gruer.
Mandens Storhed — hvor er den,
naar mit Komme truer?
Aak, men jeg er ikke slem,
hjælper varsomt Glutten frem,
lægger Navlebindet,
øm og glad i Sindet.
Men naar saa det lille Nor
vokser fra sin Vorte,
og det slemme i ham gror,
som fra først var borte —
Gud, da drømmer jeg saa tit:
Raaded jeg for Verden frit,
skulde ingen se’en
komme ud af Bleen.