Sikke Syn
for gamle Øjne,
naar de Unge
— bly og glade —
parvis tager varme Bade
i mit store Elskovskar!
Hvorfor filer de med Tanken
i den haarde Gaades Knast?
Ak, hos mig er hverken Tankens
eller Gaadens Væv saa fast!
Thi hvor unge friske Lemmer
i mit Kar er lagt i Blød,
og hvor Hjærter gennemdampes
i min lune Bølges Skød,
hvor de golde Tvivl og Hensyn
under Brusen henrykt tøer,
bliver selve Livets gamle
sejge Gaade skoldet mør!