Den siuende Vise om Ranild Johnssøn
Huorledis Ranild bliffuer udslegger met sin
Huorledis Ranild bliffuer udslegger met sin
Festemø Allgreffuens Daatter.
Festemø Allgreffuens Daatter.
35
35
1.
Ranild beder legge Sadel paa Hest,
det er mig offte førre sagd,
hin rige Allgreffue vil ieg geste:
Endog ieg er vdlagt aff Venner oc Frender mine.
2.
Oc Ranild kom der ridendis i Gaard,
vdstod Allgreffuen vaar suøbt i Maard.
3.
Her stander i Allgreffue suøbt vdi Skind,
ville i lade følge mig liden Kirstine.
4.
Det da melte hendis Moder kiær,
Icke da haffuer du Festemø her.
5.
Oc kand ieg icke min Festemø faa,
ieg brender op alt det Gods i aa.
6.
Førend du brender vort Gods til meen,
Du tage din Festemø ride saa hen.
7.
De sloge offuer hende den Kaabe blaa,
løffte hende paa Ranilds Ganger graa.
8.
De haffde icke andet til Brudeseng,
end Skow oc Marck oc ny slagen Eng.
9.
Oc haffde i ladet Kong Erick leffue,
da haffde wi vel i Landet bleffuen.
10.
Hand slog hende offuer Taffle Bord,
for Gester skulde mand føye sine Ord.
11.
Hand slog hende ved Kinde rød,
ieg volte dog icke Kong Ericks Død.
12.
Skoffuen haffuer Ørne oc Marcken Øyne,
det er mig offte førre sagd,
Liden Kirstine wi ere aff Landet dreffne:
Endog ieg er vlagd aff Venner oc Frender mine.