Løvens og Kong Tiderichs Kamp
12
12
1.
Det vaar Mester Kong Tiderich,
hand skulde fra Bern vdride:
Der fant hand den Løwe oc lede lindorm,
saa ynckelig monne de stride.
Den Lindorm hand tog en aff.
2.
De stridde i de Dage de stridde i tho,
den tredje Dag til quelde:
Det da vaar den lede lindorm,
den løwe i Græsit felde.
3.
Det da raabte den løwe aff nød,
der hand faae Kongen Ride.
Du hielp mig Herr Kong Tiderich,
oc skillie mig ved denne quide.
4.
Du fri mig Mester Kong Tiderich,
alt for den Øffuertis Vold:
Du fri mig for den forgylte Løwe,
som du fører i dit Skiold.
5.
Kom mig til Trøst du Konning god,
du hielp mig for dit Naffn:
At ieg staar malet i din Skiold,
saa brendende som en Brand.
6.
Lenge stoed hand Konning Tiderich,
oc tenckte hand her paa:
Ieg skal hielpe denne arme Løwe,
i huorlunde det monne gaa.
7.
Det vaar Mester Kong Tiderich,
oc hand sit Suerd vd drog:
Hand fectet met den lede Lindorm,
hans Suerd stoed alt i Blod.
8.
Den gode Herre loed sig ikke sømme,
oc hand hug i saa fast:
Ind til saa lenge hans gode Suerd,
det mit i Hialtet brast.
9.
Den Lindorm tog hannem paa sin Bag,
oc Hesten vnder sin Tunge:
Saa lacket hand at Bierget ind,
til sine Elleffue smaa Vnge.
10.
Hesten kaste han for sine Vnger,
oc Manden i en Vraa:
Æder i nu denne lille Brad,
ieg vil at soffue gaa.
11.
Æde i nu denne føye Bytte,
ieg maa at huile gange:
Naar ieg vogner aff Søffn igen,
da skulle i Manden fange.
12.
Det vaar Mester Kong Tiderich,
hand ledte i Bierget omkring:
Der fant hand det gode Suerd,
som mand kalder Adelring.
13.
Hand fant der saa fast it Suerd,
oc tho forgylte Kniffue:
Gud naade din Siel Kong Sigfred,
her haffuer du ladet dit Liff.
14.
Ieg haffuer værit met dig i mange Slag,
der til i Herre Ferd:
Aldrig ieg nogen tid viste,
at du vaar bleffuen her.
15.
Det vaar Mester Kong Tiderich,
vilde prøffue om Suerdet kunde due:
Hand hug i den Harde Hald,
at Bierget stoed alt i Lue.
16.
Det da vaar den vnge Lindorm,
saae Bierget staa i Lue:
Huo giør Bonden Wfred
vdi sin egen Stue.
17.
Oc den giorde sig saa meget vred,
der til saa megit kruss:
Huo giør Bonden Wfred,
vdi sit egit Huss.
18.
Melte det de andre smaa,
i Vraaen som de laae:
Vecker du vor Moder aff Søffn,
saa ilde vil det dig gaa.
19.
Suaret det Mester Kong Tiderich,
hand vaar i Huen saa gram:
Ieg skal vecke din Moder aff Søffn,
alt ved saa kaalder en Drøm.
20.
Din Moder vog Kon Sigfred,
En saa velbyrdig Mand:
Det skal ieg paa eder alle heffne,
Met denne min høyre Haand.
21.
Op da vognet den gamle Lindorm,
hand bleff der ved saa bange:
Huo giør mig denne wro,
huad er denne for en Klang.
22.
Det er ieg Konning Tiderich,
mig lyster met dig at tale:
I gaar bar du mig i Bierget ind,
alt vnder din krogede Hale.
23.
Du hug mig icke Konning Tiderich,
her er mit røde Guld:
Det er fast bedre ladt end giort,
wi bliffue huer anden tro oc huld.
24.
Ieg troer icke paa din falske Fund,
du vilt mig visselig daare:
Du haffuer voget saa mangen Heldt,
det sømmer dig icke flere.
25.
Hør du Mester Kong Tiderich,
du hug mig icke ihiel:
Ieg viser dig din Festemø,
hun er i Bierget skiuld.
26.
for offuen ved mit Hoffuit,
der ligger de Nøgle smaa:
Forneden ved mine Føder,
der kand du til hende gaa.
27.
For offuen ved dit hoffuit,
der skal ieg tage paa:
For neden ved dine Fødder,
der skal ieg lade aff.
28.
Først vog hand den lede Lindorm,
oc saa hendis elleffue vnger:
Dog kunde hand icke aff Bierget komme,
for ædder oc Orme tunger.
29.
Saa groff hand saa dyb en Hule,
alt for sin venster Foed:
At hand der icke skulde omkomme,
i ædder oc Orme Blod.
30.
Da bandet først Kong Tiderich,
hand bleff paa Løwen saa gram:
Forbandet da skal være den Løwe,
oc faa baade Laster oc Skam.
31.
Dette volte mig den snidige Løwe,
Gud giffue hende Meen:
Haffde hand icke værit malet i min Skiold,
Min Hest haffde baarit mig hen.
32.
Det da hørde den løve saa prude,
at Kongen klaget sig paa:
Du stat selff fast Konning Tiderich,
ieg graffuer met stercken Klaa.
33.
Løwen groff oc Konning Tiderich hug,
Bierget stoed alt i gløde:
Haffde den Løwe icke faaet hannem vd,
den haffde sørget sig til døde.
34.
Der hand haffde vejet den lede Lindorm,
ocsaa hendis Elleffue Vnger:
Saa gaar hand aff Bierget vd,
met Brynie oc Skiold hine Tunge.
35.
Der hand nu kom aff Bierget vd,
hand sørget for sin Hest:
Paa hannem torde hand vel lide,
de haffde huer andre frist.
36.
Hør du Mester Konning Tiderich,
du skalt dig icke saa gremme:
Du sæt dig paa min brede Bag,
saa listelig bærer ieg dig frem.
37,
Hand reed offuer de dybe Dale,
oc offuer de grøne Enge:
Saa frjt met hannem den gode Løwe,
loed den gennem Skoffuen strenge.
38.
Løwen oc Mester Kong Tiderich,
de bleffue til sammen baade:
Den ene haffde frelst den anden,
aff Kummer og megen vaade.
39.
I huor Konning Tiderich vd i Marcken reed,
Den Løwe hoss hannem løb:
Naar hand atter stille sad,
Lagde den sit haffuit i hans skød.
40.
Derfaare de kalde hannem Løwens Ridder,
Det Naffn bær hand met ære:
Alle de Dage dem Liffuit vindes,
De haffde huer anden saa kiære.
Den Linorm hand tog en aff.