Sant Knud Hertug
17
17
1.
Nu ville wi quæde om Hertug Knud,
det beste wi kunde paafinde:
Hand vaar offuer Slessuig en Herre prud,
trofast aff Hierte oc Sinde.
2.
Wrætuisshed den lagde hand ned,
met sine rætuise Domme:
Saa mangen Mand der glæddis ved,
oc mest vdaff de fromme.
3.
Hans dyd oc oprictige Manddom,
gick saffn vdaff saa vide:
Hand bleff bekynd alle Landskaff om,
det monne hans Fiender fortryde.
4.
Magnus hans egen Farbroder Søn,
fortrød hannem være sin lige:
Thi lagde hand Raad mod hanem vdi løn,
hurledis hand kunde hannem suige.
5.
Hand sende til Knud sit visse Bud,
at møde vdi Harrested Lunde:
Hand vilde der tale met hannem it Ord,
det vaar aff Falskheds grunde.
6.
Hertugen trode sin Frende saa vel,
vilde sig ey lade affraade:
Der maatte være vnder huad være kunde,
hand vilde hannem der møde.
7.
Den neste Nat effter Siette Dag,
fra Nyt Aars Dag at telle:
Hertugen lagde sig det vdi mag,
vdi Harrested monne hand huile.
8.
Aarle den anden Dag timelig tid,
alene giorde hand sig rede:
Til Magnus sin Frende hand hen red,
som hand loed hannem ombede:
9.
De Herrer de komme i Skoffuen sammen,
begynte indbyrdis deris tale:
Det bleff Hertug Knud for vden gammen,
hans frende lagde hannem vdi duale.
10.
Strax maatte hand see en mectige Hær,
Jernklæd aff Skoffuen vdkomme:
Der yppedis snart en anden Ferd,
icke meget paa Hertugens fromme.
11.
Thi spurde hand Magnus i Venlighed,
at huad saadant skulde betyde:
Om der vaar Falsk oc Forræderi oplagt,
oc hand sin tro vilde bryde.
12.
Hand suarede strax nu er det best,
at wi her Riget skiffte:
Huo effter min Fader skal være det nest,
wi det imellem oss bytte.
13.
Saa snarlig hand sit Suerd vddrog,
den anden det icke foruente:
Saa vrædeligen hand til Hertugen hug,
det paa hans Hoffuit kiende.
14.
De andre Forrædere fulde hannem paa,
met Suerd oc huasse Spiude:
Saa gridskeligen de alle paa hannem sloge,
hand maatte ey Leiden nyde.
15.
Saa lagde de ned dette Ædle Blod,
for vden all Skyld oc Brøde:
Det volte at hand vaar from oc god,
det monne hannem Magnus fortryde
16.
Hand tenckte kunde hand sin Fiende met list,
oc saaledis tage aff Liffue:
Da bleff hand Konning i Danmarck vist,
ingen skulde hannem der fra driffue.
17.
Hans agt hannem feilede mangelund,
thi hand paa wræt fordriste:
Hannem hialp ey falsk Paafund,
sit Liff der effter hand miste.
18.
vdi Foteuig bleff hand slagen ihiel,
met Bisper Sex vel gieffue:
Det skeede aff Gud met ræt oc skel,
at de saa straffede bleffue.
19.
Paa stæden som Hertugen bleff myrd,
monne strax en Brynd opuelde:
Wskyldigt Blod haffuer met sig ført,
sig Tegen ved klaren Vandkilde.
20.
At bygge paa Gud er Tryghed stor,
hand vil sine icke vndfalde:
Hand straffer aluorligen Falsk oc Mord,
baade her oc hissed met alle.