Du elsker mig, trods Friggas stolte Balder!
En Alf nys svæved’ hid fra Dig,
I Aftenvindens Hvidsken, som gjenkalder
Ømt Dine sagte Sukke mig.
For Hother, Nanna! slaaer i Nattens Stille
Dit Hjerte sødt af Frejas Lyst,
Mens, ak! — de ømme Længselstaarer trille
Fra Øjets Blaae paa hviden Bryst!
Laan, Lynild, mig din vilde Flammevinge!
Laan, Storm, mig Hvirvelvindens Arm!
Jeg over Bjerg og Dal og Sky vil svinge
Mig hen til Nannas ømme Barm!
Og brøled’ Død fra tusind’ bratte Fjelde,
Fra tusind Jettehuler: Død!
Jeg flyver, trods de fjendske Magters Vælde;
Og kysser Taaren bort, som flød! —
Blok Tøxen.