J.K. Blok Tøxen (1776–1848)

Tøxen, Jørgen Karstens Blok, 1776—1848, Litterat, blev født 9. Febr. 1776 i Rødding i Tørning Len, hvor hans Fader, Niels T., den Gang var Præst. Hans urolige Natur ytrede sig allerede tidlig. 17 Aar gammel traadte han som frivillig ind i det slesvigske Jægerkorps; efter halvandet Aars Tjeneste forlod han Militærstanden og blev 1795 dimitteret af sin Fader til Universitetet i Kiel. I 1798 rejste han til Universitetet i Kjøbenhavn, hvor han fik akademisk Borgerret. Saa var han en Tid Huslærer i Jylland, besøgte i 1801 det pædagogiske Seminariums historiske Klasse, virkede et halvt Aars Tid som Adjunkt ved Kjøbenhavns Kathedralskole (Metropolitanskolen) og oprettede i 1803 et Opdragelsesinstitut i Kjøbenhavn, som han i 1809 solgte for at kjøbe en Landejendom. Den solgte han dog ogsaa, var saa et Aars Tid Overlærer ved Holmestrands Borger- og Døtreskole, men vendte i 1812 tilbage til Kjøbenhavn. Det er særlig i den følgende Tid, at hans Forfattervirksomhed falder. Den er af en meget broget Beskaffenhed. Han havde ret betydelige Kundskaber i de levende Sprog og udgav forskjellige Hjælpemidler til Undervisningen heri, f. Ex. «Praktisk-theoretisk tysk Sproglære» (1806), «Hovedsprog-Bog, eller dansk, tysk, engelsk, fransk Læsebog. 1. Hæfte.» (1818). End videre skrev han om «Den menneskelige Magnetisme», om «Pengebegejstring og Folkesange», om «Napoleons Karakter» m. m., samt en Mængde mindre Afhandlinger og Artikler i forskjellige periodiske Skrifter. Han var hensynsløs i sin Skrivemaade og fik Ord for at være en uforfærdet Angriber af herskende Misbrug. Da Dr. Dampe (IV, 169) begyndte sin politiske Agitation, sluttede han sig en Tid til ham og stiftede sammen med ham «Jærnringsforeningen». Men da Dampe blev arresteret, svigtede han ham; man siger, at han blev kjøbt ved en kongl. Pension. Da «Corsaren» i 1844 hentydede til, at han havde «deltaget i en Oprørsplan, men forraadt sine medskyldige og derfor faaet en aarlig Pension», kom han i en heftig Strid med dette Blad, der drev sine Løjer med ham. — T. har skrevet en Del lyriske Digte; det mest bekjendte er «Formælingsdigt til Frederik Carl Christian» (1828), der «tryktes i 9 Sprog, 19 forskjellige Oversættelser og i 6 Lande». Intet af hans Digte har bevaret en Plads i Litteraturen. I «Mindeblade» (1840) har han samlet en Del af sine Digte og mindre Artikler. — I 1826—27 var han i Altona, hvor han med kongl. Privilegium udgav «Hamborgerposten»; ellers levede han fra 1812 til sin Død, 4. Febr. 1848, i Kjøbenhavn. Han var 3 Gange gift: 1. med Birgitte Cathrine Damm Rye; 2. med Severine Christine Beyer, f. Hjordt; 3. med Jakobine Kaarsberg. Fra sine to første Hustruer blev han separeret.
Erslew, Forf. Lex. Hist. Tidsskr. 6. R. V. Petersen, Gl. Minder om Frederiksberg S. 90 ff.
1776
Tøxen født i Rødding.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1824
Tøxen: Blok Tøxens udvalgte Pennestrøg.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1840
Tøxen: Mindeblade.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.
Tøxen død på Frederiksberg.