Ikke den, der reiser faldne Throner,
Nei, kun den, der frelser Millioner,
Og der standser Slægters Undergang,
Ikkun den fortiener Seierssang.
Stort det er en talløs Hær at føre,
Større, første Skridt til Fred at giøre.
Dødelige synge vundet Slag,
Engler blid Forsonings Favnetag.
O! at denne Myrden dog fik Ende!
Skal da Krigens Fakkel evig brænde?
Skue, Alfader! paa den Jammer ned,
Skienk en blodstænkt Verden engang Fred.
Tode.
