Jeg vil min Hytte bygge
Her ved den klare Aa,
I Elleskovens Skygge,
Hvor blaa Kiærminder staae.
Det Sted jeg vel udleder,
Mig fremfor andet kiær,
Thi hendes Navn det freder,
Og tidt hun sidder der.
Og udenfor min Hytte
Der skal en Græsbænk staa,
Der skal vi stille lytte,
Naar Nattergale slaa.
Da vifte kiöle Vinde
Med vore Elskovsord;
Alt slumrer södt derinde
Det förste, lille Noer.
Og hvergang Aften kommer,
Da er vi der igien.
Den liflige Skærsommer
Besöger os som Ven.
Snart boltre sig og springe
Og lege ved vor Fod
Den muntre Börneklynge,
Det sunde Rosenblod.
Der skal mit Liv henrinde
Som Bölgers Toneslag!
Mit Hiertes tro Veninde
Er hos mig Dag for Dag,
Og Livets bedste Glæde
Opvoxer for min Dör,
Der lege mine Spæde
Og græde, naar jeg döer.
Ja, Gud i Himlens Rige!
Lad der min Hytte staa,
Og giv mig denne Pige,
Hvis det kan være saa!
Tilsammen lad os stige
Op mod dit Himmelblaa,
Og komme til dit Rige,
Gud-Fader! som de Smaa.