Nu tier Krigens Rædseltorden,
End spore vi dens grumme Fied.
Men Freden smiler huld til Jorden,
Den stegen er fra Himlen ned.
Den kort vort Fædreland forlod,
Dens Gienkomst juble vi imod.
O Fred! du Jordens Held beskytter,
Gid alle Hierter hylde dig!
Da er i Borg som Armods Hytter
Enhver Beboer lykkelig.
Thi Fred! du skaber Mod og Flid,
Velsigner alles Daad og Id.
For dig i Kamp den Danske drager,
Kun du er Lønnen for hans Mod.
Erkiendtligt han dit Held modtager,
Du skienktes ham ved Brødres Blod.
Ved deres Mod du kaldtes frem;
Vi danske Mænd velsigne dem!
Du, som fortiener Danmarks Krone,
Og Faders Navn! vor Christian!
Til trofast Værn om elsket Trone
Staaer klippefast hver Dannemand!
Som Vi vor sidste Slægt skal staae,
Til Jord og Trone skal forgaae!
Din Fødselsdag er Fest i Norden,
Og hele Norden glæder sig,
Thi Flid og Mod og Dyd og Orden
Og alle Hierter hylde dig.
Thi synger fro hver Dannemand:
Du leve Fader Christian.
T. Thaarup.
