Vaarsang
K. S
K. S
Til Glæde Vaarens Stemme byder,
Naturen lyder hendes Bud;
For hende Rosens Knop frembryder
At smykke Himlens favre Brud;
Sig fjedret Sanger parrer glad
Bag Skovens lysegrønne Blad.
Med skaberige Smil hun vækker —
Kornspirens Søvn i Jordens Skjøb,
Dens spæde Blade Agren dækker,
Og lover Frugtbarhed og Brød.
Fra lette Skyer suser ned
En frugtbar Regn i hendes Fjed.
Du tryller, Vaar! med Haabets Glæde
Dets Melodie er din Røst;
Bær du et Billed for vor Kjæde,
Bæk Himmelaning i vort Bryst,
Fra Gravens Vinter vi opstaaer
Til Haab i Evighedens Vaar.