Sørge-Sange ved Prinsesse Sophie Frederikkes Jordefærd
ved
ved
Prindsesse Sophie Friderikkes
Prindsesse Sophie Friderikkes
Jordefærd 1794
Jordefærd 1794
For Talen.
Choral.
Som Skyggen svinder Livet bort;
Den Vei er tung, vi træde;
Vor Ungdoms favre Vaar er kort,
Ustadig al vor Glæde;
Alt kommer, modnes, og forgaaer;
Syv Gange ti er Livets Aar;
Og sjelden, sjelden flere.
Som Ringheds Søn, en jordisk Gud
I Dødens Favn maa segne;
Nu rives Brudgom fra sin Brud,
Og nu maa Bruden blegne.
See! fromme Fædre, Mødre, maae
Forlade deres spæde Smaae;
Nu Fædre Børn begræde.
Her Døden Mand i Styrkens Aar
Fra Daad og Venner kalder;
Her Yngling midt i Haabets Vaar
Som visnet Lilje falder.
Hist eensom Olding, mæt af Aar,
Med trætte svage Trin hengaaer
Til Sorgs og Mødes Hvile.
O Tidens Søn, betænk hvert Fjed,
Du gaaer til Haab og Glæder,
Henfarne Slægters Hvilested
Din lette Fod betræder;
Hvor Livets første Stemme lød,
Der fulde Taarer for en Død:
Thi mindes, mindes Døden.
Solo.
I, som skjønne Moderhæder,
Qvinder, Mødre, klager, græder,
Ved Sophias Lig!
Hører de forladte Poder,
Ak! omsonst de raabe Moder!
Hører deres Jammersskrig!
Duo.
Tidlig, tidlig maae I græde —
Arme Smaae! J skal betræde
Moderløse Livets Vei;
Hvo skal Eders Leder være,
Dydens Skjønhed Eder lære?
Af en Moder ei!
Føl, og ti du Ægtemage,
Tabet er for stort til Klage,
Hold det dybt i mandig Favn!
Kan det døe af Mandens Minde?
Kjærlig Hustru! øm Veninde!
Hvilket Savn!
Flyder, Venskabs Taarer! flyder,
O! fortolker Hendes Dyder!
Hendes Venne-Sindelav!
Maalløs Armod angest irrer,
Blegner, stirrer
Paa Sophias Grav.
Chor.
Ubegribelige Gud!
Ikke bør det Støv at trætte,
Ikke Støv at gaae i Rette,
Mod dit Bud.
Men tilgiv, Miskundelige!
At vi græde, naar vi sige:
Skee din Vilje, Gud.
Efter Talen.
Blandt Levende ei lyder meer
Sophias blide Stemme,
Et følesløs afsjælet Leer
Sank ned i Gravens Gjemme;
Hun gik til Livets Egne hen,
Hun kommer ei til os igjen.
Forsvind du Jammers høie Raab,
Taus vorde Veemods Klage;
Til Gud, al Jorderiges Haab,
Gik Hendes Sjæl tilbage.
Hun nu sin Skabers Øjesyn seer,
Og kjender Sorg og Død ei meer.
Til Graven alle Fjed hengaae,
Som vi paa Banen træde;
Og vorder end vor Isse graae,
Dog liden var vor Glæde.
Paa Jorden er vor Vandringsstand,
I Himlen er vort Fædreland.
Der vi velsigne skal den Stund
Med glad forklaret Stemme,
Da vi faldt hen i Dødens Blund,
Og sank i Gravens Gjemme.
Her Livets korte Dag svandt hen,
Hist straaler evig Dag igjen.
O! nu velsigner Hun den Stund
Med glad forklaret Stemme,
Da Hun faldt hen i Dødens Blund,
Og sank i Gravens Gjemme.
Held Hende! thi Hun gik herfra
Til Alles Gud – Halleluja!