Cantate
opført
opført
i Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn,
i Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn,
til Capelmester Reichardts Musik
til Capelmester Reichardts Musik
Psalm. LXV.
Til Sangemesteren; en Davids Psalme at synge.
Det Sjælens Høitid er, o Gud!
Til Zion dig at love
Og Løftet der dig at betale.
Bønhører af vor Røst! til dig er Alles Haab!
Er os vor Synde-Last for tung,
Vor store Brøde; – Du tilgiver den.
Held for din Yndling, ham du vælger,
At han maa i din Forgaard være!
Der bli’r man mæt udaf dit Huses Gode,
Mæt af dit Tempels Helligdom!
Din Trudsel selv, o Frelsens Gud!
Er rædsom, men dog Ret.
Du er den faste Lid for Jordens Ender,
Den faste Lid for fjerne Kyster.
O Du! som ved din Kraft
Har Bjerges Grundvold lagt, —
Gud! Jehovah! Alvældige!
Du stiller Havets Brusen,
Oprørte Bølgers Brusen,
Som Nationers vilde Trods,
For dine store Jertegn studse
De Folk, som boe i fjerne Zoner.
Du skjænker Glæde
Hver Morgen, hver Aften, du gav Byrd.
Din Kraft befrugter Jorden, vander den,
Beriger den med Godt!
(Utømmelig er Herrens Kilde)
Grødefuld er Jordens Frugt,
Naar du selv bereder Agren,
Frugtbargjør dens Furer,
Smuldrer det, som nys er pløjet,
Smælter det med milden Regn,
Signer Kornets Vært.
Du kroner Aaret med din Godhed,
Af dine Fodspor drypper Overflod.
See Enge vandes midt i Ørken!
Og Høie gjorde sig med Munterhed!
Græsgange klæde sig med Hjorde.
Kornet skjuler Dalens Skjød,