Prolog og Almuesang
ved
ved
Kronprindsens Hjemkomst 1788
Kronprindsens Hjemkomst 1788
Personerne:
En Dansk, Hr. Schwartz
En Norsk, Hr. Rosing.
Chor.
Bryd frem, stig høit, jublende Raab!
Leve vor Prinds! leve vort Haab!
Som Ungdommens Vaar
Hans Manddom skal være,
Hans sildigste Aar
Skal krones med Ære.
Bryd frem, stig høit, jublende Raab!
Leve vor Prinds, leve vort Haab!
Den Danske.
De danske Sletter dig sin Hilsen byde,
Du Thronens Haab, og Folkets Lyst
For dig er denne Hjertets Røst,
De høie Fryderaab, som Luften gjennembryde;
Saa elsket, som du er blandt Nordens Fjelde,
Det Friheds gamle Fædreland,
Saa elsker dig hver trofast Dannemand,
Det Hjertets Bifald er, der værner Fyrstevælde,
Den unge Frihed raaber dig imøde
Fra Bondens lykkelige Tag:
Hil dig, vord stor, og herliggjør den Dag,
Som Dannerkongen gav sin skjønne Morgenrøde!
Den Norske.
O Kongesøn! du Nordmands Hjerte kjænder,
Hans Tro staaer fast, som Fædrefjeld;
Han lyder glad, thi i hans muntre Sjæl
En hellig Ild for dig, og Fædrelandet brænder,
Saa reen, som den, der fordum tændte
Vort Fredrikshald paa Klippens Fod.
Hver Borger saae sit Tab med Nordmands Mod,
Og blussed for sit Land, da Halden højest brændte.
Som Danmark, ønsker Norge dig tilbage;
Dets Olding høit velsigner dig,
Dets Yngling freidig følger dig,
Og frydes over Fjeld og Elv med dig at drage.
Den Danske.
Med Nordmands Ild de Danske dig modtage;
Saa hilser Kongestaden dig,
Dets Borger henrykt minder sig
Forfædres Tro og Daad i tredie Fredriks Dage.
Ja Fredrik! frejdigt vove vi at være
Hos dig en svag og sanddru Tolk
For vore Landsmænd, dette Broderfolk,
Som dig til Held og Roes du eengang skal regjere.
Den Norske.
Du fødtes til et Diadem at bære,
Den Lod er skjøn, som venter dig;
Men Kongesøn! at Folket elsker dig,
O det er Hjertets Valg, din Løn, og Nordens Ære.
I Folkets Navn vi dig velkommen byde,
Du Folkets Lyst og Thronens Haab!
Gjentag hver Dansk og Norsk vort Fryderaab!
Lad Musers Tempel højt af Nordens Jubel lyde!
Almuesang.
Ei blændet af en Thrones Pragt,
Ei kjøbt til Sang,
Ei kuet ved Despotens Magt
Til Høitids Tvang,
Men som det egner Nordens Mænd,
Saa synge vi;
Og hele Dannerkongens Land,
Er Harmoni:
Vor Konge og Kongesøn leve!
I Slaget kjækt skal Folket staae,
Stolt ved sit Værd,
Og pløje glad den Bølge blaa
Til Orlogsfærd.
Kun eet er Folks og Konges Vel
I Fred og Slag,
Thi vorde Danmarks Banner Held,
Og Held dets Flag!
Vor Konge og Kongesøn leve!
Hør, Konge! hør det, Kongesøn!
Vor Jubellyd
Er sand, og stor, og fri, og skjøn,
Som Himlens Fryd;
Thi som det egner Nordens Mand,
Saa tænke vi;
Og hele Dannerkongens Land
Glad stemmer i:
Vor Konge, og Kongesøn leve!