Thomas Thaarup (1749–1821)

Almægtig er, o Vaar! din skjønne Stemme,

Den kalder til Naturens rene Fryd,

Selv Kummers Søn du byder at forglemme

Sin Graad, og dæmpe Klagens tunge Lyd.

Vi hylde dig, du Krandses Skaberinde!

Thi stor og herlig er din Tryllemagt;

Din Aande byder Bækkens Iis forsvinde,

Og klæder Egnen i sin skjønne Dragt;

Mod dig Naturens Røst sin Hymne hæver,

Og Blomster spire frem i dine Fjed;

Og i den milde Luft med Susen bæver

Det lysegrønne Blad, den leger med;

Naturen taler, Kunstens Stemme tier;

Den knæler for sin Lærerinde ned,

Stor, naar den ligner blot dens Harmonier,

Den naaer den ei, den følger blot dens Fjed,

        Med Vennefølelse vi Afskeed tage,

Vor Roes, vor Fryd, vort varme Ønske er:

O kommer med det Vennesind tilbage,

Hvormed I lønned os, og vare her.