Hyrde-Klage
Offver dend ubarmhiertige Død / der icke vil skille en glatt ung Hyrdinde ved sin gammel Rustefijl.
Offver dend ubarmhiertige Død / der icke vil skille en glatt ung Hyrdinde ved sin gammel Rustefijl.
I. R.
I. R.
Allerskiønnest’ at jeg dig
Elsker aff mit Hierte /
Der imod jeg plager mig
Dag oc Nat met Smerte
Ja / at jeg Hyrdinde kiær /
Din troefaste Tiener er /
Maa du sielff bekiende /
Om du har det Nende.
Din Forstand oc Dejlighed /
Tuct oc andre Gaffver /
Har mit Hierte bøjed need
Til dig: jeg oc haffver /
Der jeg allerførst dig saa’
Eengang i din Hytte staa /
Dig i Vold mig giffvet
Den Stund jeg har Liffvet:
Troe mig / O min søde Mund /
Hvad din Hyrde sværer:
Dyden er hans Elskoffs Grund /
At hand dig begierer:
Dyden / som giør ædel dig /
Har j dette Aag ført mig /
At jeg udi Liffve
Din vil stedse bliffve.
Billig elsker jo mit Sind
Saadan ædel Krone;
Thi du skiønniste Hyrdind’
Est en Hiertens Kone /
Giff mig nu din søde Gunst /
Saa har jeg ald Verdsens Kunst /
Naar du mig dig skencker /
Oc dig til mig lencker.
Men ô bittersøde Lyst /
Som giør mig stor Smerte!
Veed jeg dog at du est kyst /
Bundet er dit Hierte
Ved dend gamle Corydon /
Du est jo hans Ecte-Kon’:
Hand mit Hierte plager /
Oc mjn Fryd forjager.
Skalt da du o min Hyrdind’
Ald din Tiid oc Dage
Slide med det gamle Skind?
Ach! det er stor Plage.
Skal din Honning-søde Mund /
Som giør Hiertet glad oc sund /
Hans alleene bliffve /
Oc ham Kysse giffve.
Skal dend gammel Corydon
Dig saa stedse nyde?
Saadant skulde / lilde Kon’ /
Hefftigt mig fortryde;
Skal ved Lycken idelig /
Amaryllis offver dig
Corydon regiere /
Oc slæt ingen fliere.
Lig’ oc lig’ i lige Tall
Lader sig best høre:
Sijg mig hvad den Gammel skal
Med dend Unge giøre /
Gammel Oest / nybaget Brød
Er vel got i Hungers-Nød /
Men de gamle Drenge
Er’ ej god’ i Senge.
Slig en Mund fuld Honning-Safft /
Som du lifflig fører /
Giffver unge Hierter Krafft
Naar mand dend berører:
Men en gammel affstødt Mand /
Der ej miere leffle kand /
Skal dog sig i Tide
Packe til en Side.
Amaryllis dyderig /
Hvad er dog at haabe /
Nu da Lycken idelig
Lader mig saa snaabe?
Ach! Min Smerte vorder streng’ /
Om din Gammel leffver læng’:
Hand mig saa bedrøffver /
Oc min Fryd berøffver.
See hand er aff Steen oc Staal /
Veed aff ingen Smerte /
Melck oc Smør oc goed Koldskaal
Smager vel hans Hierte:
Oc aff Sorrig veed ej hand /
Mens hand lee oc skiempte kand /
Pudserij oc giøre /
Vil aff Død ej høre.
Elske wi da slæt forgieffs /
Min udvalde Kone?
Vil os Himmelen saa reffs’ /
Oc slæt intet skaane?
Vil hand sig da ej forbarm’ /
At jeg dig udi min Arm
Maa omfaffn’ oc kysse?
Vertla det kand tysse.
Ach! Jeg maa fortvile platt /
Skal din Gammel leffve /
Min udvaalde Hiertens-Skatt
Da maa jeg vel beffve:
Hand giør mig forgieffvis Haab /
Megen Smerte langsamt Snaab /
Haab som mig fast plager /
Oc mit Hierte nager.
Mangen hielper end hans Død /
Naar hand maa hentræde
Bort fra Elskoffs svare Nød
Kronis hand med Glæde;
Men min store Pin’ oc Smert’
Ham dog intet gaar til Hiert’:
Ach! dend Gammel-føde
Tvinger mig til Døde.
Amaryllis du min Lyst /
Du min lidle Kone /
Du mit enist’ Hiert’ i Bryst /
Du min Glæd’ oc Krone /
Skulle wi da saa forslid’
Udi Sorrig alt vor Tijd /
Vil ieg dig met Smerte
Elsk’ udaff mit Hierte.