Mangen ynsker och begierer meget / maa dog nøyes med det hand faar
Gabr. Vogtl.
Gabr. Vogtl.
Saa skal hun være vist / dend Pige som ieg faar /
Saa skal hun være / der med mig til Senge gaar:
Ræt rijg skal hun ej vær’ / ieg vorder ellers Svend /
ej heller alt for arm / ti ieg ej acter dend.
Ej bedre udaff Byrd / ey høyer’ udaff Stand /
at hun mig ej forsmaar / men acter som en Mand:
For meget icke smuck / saa at hun voctis maa;
iblant de Grimmeste skal hun och icke staa.
Ej brun / ej meget soert / at ingen klaffrer op
paa mit Kirse-Bær-Træ / och bryder Green och Top:
Som har ej krøllet Haar / for langt / for smuckt / for tætt
At ick’ en anden sig derij forvilder slætt.
Hun ej for meget blanck skal vær’ / at ingen flier’ /
end som ieg sielff alleen’/ sig i dett Speil beseer:
Och ej saa runcken / at ieg gaar i Veye vild.
Hun skal ej see for suurt / ej være alt for mild.
En Næse ej for stoer / for spids / for bred / ej brødt /
hvorpaa slæt ingen sig / uden ieg sielff / har stødt:
Och Lipperne tilpass / fra fremmed Kysse frij:
ej blaa / thi saadan Kyss er ej Behag udi.
Ej bleeg / ej maffver / och aff Kinde-Been’ ej tyck;
ej fyrig / men som Venus udi hendis Smyck:
Ej Tænder gul’ och soert’ / ujæffne och indsatt’ /
at / naar hun snacke vil / mand Orden’ ej kand fatt’.
Ej Ører alt for lang’ / at hun ej actis skal
at vær’ aff Esels Slæct; med ej for stoert it Dall
i Hagen: Dend maa och ej være alt for breed:
Ej Halsen stoer och tyck / och ej for meget feed.
Och Patter ej for stoer’ / at hun kand skiule dem /
och under Armen ej tør sætte dem i klemm’:
Ej sluncken / at ieg skal och ick’ indbilde mig
at Tønden er forsøgt / och hun er ingen Pig’.
Ej plumpe Arme / och ej Hænderne for blød’ /
ej lødne / icke haard’ / och Hudden ej for rød:
Paa Røggen ej for krumm / saa som it Lute-Foer /
at mand skal icke tænck’ / een under Trøyen boer.
Aff Lænder ej for small / saa som en Heffle-Benck /
och Buggen som en Tønd’ / (alt vilde mig det krænck’:)
Och ej for svang / at ieg i Sengen ingen fand /
foruden Hud och Been; det smerter och en Mand.
Naar dette alt saa er beskaffen som det bør /
saa er dett andet och / hvad miere dertil hør;
aff Beene at hun ej for plump er / saa ieg faar
at slæbe hende frem / naar hun til Dantzen gaar.
For ond skal hun ej vær’ / och ej for meget from /
thi hijnt det skader mig / dett’ och giør Pungen tom.
Alt for alffvorlig ej; for venlig ick’ i Sind;
thi ellers gaar ieg ud / en anden kommer ind.
Hun skal ej Mundkaad vær’ / och icke heller stum:
Jeg kand det en’ ej lijd’ / och dette lader dum:
Och icke alt for kaad; ieg det ej gierne seer:
Ej heller bly / thi da mit Folck ad hende leer.
For fryctsom och for fridsk / for vild / saa och for tamm
hun intet være maa / men stille som it Lam;
i Hierte Ord och Sind sig trodsig ej betee;
thi ieg kand / ved min Død / en hidsig Hiern’ ej see.
Ej være alt for plump / for høfflig for subtijl /
at hun kand ramme Maad’ / och følge rætte Stijl;
Thi hijnt det staar ej vel / och dett’ er Hyckerij;
Som Manden er / mand skal alt skencke Miød udi.
For duelig skal hun ej vær’ / ej for meget laed /
ej karrig / ej for rund / och ingen skiden Hiad:
Det ene vil ieg ej; det andet ilde staar;
Det tredi’ ingenlund’ at hoffve ieg formaar.
For lystig skal hun ej vær’ / ej for sorrigfuld;
i Klæder ej for stolt; det koster mig mit Guld:
Med Maad’ er alting best; det øffrige er Spott:
At vær’ aff hver vel lijd / det er saa meget got.
Saa skal hun være vist dend Pige som ieg faar;
saa skal hun være / der med mig til Senge gaar.
Hvor findis saadan een / i dette hele Land?
Men faar ieg hende / da er ieg en lycksom Mand.
Om hans Galathee:
Der hand udi en saare smuck Skow / ved en lystig Beck / alt for snaert maatte forlade hende.
Har tusind goede-Natt J Buske / Becke / Skowe!
Naar skal ieg dog engang hos Galathee Soffve?
Naar skal min stoer’ Umag aff hende lønis mig
med Kyss’ utallige / aff Hiertet / uden Svig?
Ade de klare Beck! Er ieg dend Dag i Liffve /
at Himmelen / aff Gunst / vil mig til egen giffve
dend ieg med Glæde seer der bort’ hos Vandet staa /
Din Loff dend skal hos mig ræt aldrig undergaa.