Der Kupido engang aff Kæde
Vild’ i Diane Tempel træde /
Der Skick oc Offer at besee:
Fordi hand kam nu noget silde /
Oc hannem ingen vige vilde /
Hand sig lidt dristig maatte tee:
Men Koridon var ocsaa der /
Oc hannem traadd’ hand noget nær’.
Thi kunde hand ej tije quær.
Hand sagde: Lecker udaff Ynde /
Vilt du her Skalckhed oc begynde?
Dermed tradd’ hand ham paa hans Foed.
Det maatte Kupido forsmerte /
Endog det skar ham i sit Hierte /
Hand sig dog intet mercke loed:
At hand kund hæffne dette Stick /
Tog hand udi it Øjeblick
Paa sig vor Delie Liff oc Skick.
Fuldvel nu Koridon det viste
Mand plejd’ej nogentijd at miste
Hos Offeret hans Delia:
Thi vilde hand gaa hen saa fage /
Fra Kircken hende hiem ledsage;
Men Kupido ham skuffet da:
Hand satte sig / læst’ i en Bog /
For Brystet sig oc dertil sloeg;
Det artigt Koridon bedrog.
Der Offeret nu haffd’ en Ende /
Oc Kupido sig vild’ omvende /
Tænckt Koridon: Nu er jeg ret’ /
At jeg min Kiæriste hiemleder;
Til Kupido hand saa fremtræder.
Hand loe ad ham med Venlighed.
Deroffver Hyrden glædde sig;
Hand var ej vaant til Ære slig /
Endog hand elskt’ hend’ inderlig.
Hand tog strax Kupido ved Hænde /
Som ham saa artigt kunde blende /
Oc sagde: Du est mig saa kiær;
Kysst’ ham dermed paa Munden fage;
Det kunde Koridon behage /
Ræt som ad Himmelen var nær:
Saa Elskoffs Ord paafuldte ded /
Oc Koridon hand ijlte med
At komme til den ynskte Sted.
Da Delia foruden Prangen
Kom stille aff sin Hytt’ udgangen /
Hun kiendte Koridon til Prick.
Dermed ham Kupido Kysst’ ene /
Oc sagde: Stat ved disse Steene;
Forsvand saa i it Øjeblick.
Vor Hyrde saa bedrøffved stoed /
Oc dette Puds betog hans Moed;
Men Delia sin Mund oploed.
Hun sagde: Huo var dog dend Tærne /
Som sig loed Kyss’ aff dig saa gierne?
Var det din Delia? Ah nej!
O falske Hyrde / Jeg nu kiender
At du til andre dig oc Vender;
Min Kiærlighed dend faar du ej.
Men Hyrden saa fortusket stoed;
Oc hun gick bort / dog hannem loed
J Sorrig med bedrøffved Moed.