Morgendug og Duft og Fugle,
Mindste Urt af Sol forgjort,
Hele Verden Lys og Lykke,
— Aa, mit Hjærte bli’r saa stort!
Er det dine Spor i Græsset,
Er det dig, som traadte her,
Gik du denne Vej i Morges,
Da vi skiltes, Hjærtenskær?
Ak, du Abild, grøn og gammel,
Slog du dine Blomster ud,
Da du saa ham, for du trode,
Det var Dagens lyse Gud?
Hvide Blomsterblad i Græsset,
Er du flagret mod hans Mund,
Ligger du og rødmer stille,
Af hans Kys en flygtig Stund?
Irred Abild, fuld af Blomster,
Hvide Morgen, lyse Jord,
Alt mit Liv jeg lykkefangen
Drukner i dit Blomsterflor!