Græm dig aldrig, thi det svier,
Uven griner ad din Vee;
Spar ey heller, saa du gnier,
Thi deraf vil Arving lee.
Uven seer dig helst i Nøden,
Arving ønsker dig kun Døden;
— — —
Vær da vel tilmode,
Giør dig selv tilgode,
Lev og lee dem begge ud.