Ambrosius Stub (1705–58)

Saa sortnes vort Levnets den bliideste Dag,

Naar Solen har skinnet os efter Behag;

      Forfarenhed maaler,

      De blinkende Straaler,

Men finder i Enden kun idel Bedrag,

Saa sortnes vort Levnets den bliideste Dag.

Saa krympes vor Siæl for den kildrende Lyst,

Naar Hiertet forbander hvad Læber har kyst,

      Naar Øyet maae græde,

      Just over den Glæde:

Vi suer af Verdens forføriske Bryst;

Saa krympes vor Siæl for den kildrende Lyst.

Saa stikker vort Beenrad dog Hovedet ud

Igiennem den fiineste Kostbarheds Klud;

      Lad Prægtighed braske,

      Paa levende Aske

Før Ormen faaer boret vor sminkede Hud,

Saa stikker vort Beenrad dog Hovedet ud.