1.
Er nogen? Jeg er glæderiig,
Langt meer end andre Giekke,
Hvis Lykke er min Flaskes liig,
Og meget let at brække;
Tit slog jeg för, jeg slaaer endnu
Mit tomme Glas heel glad i tu;
Da sligt et Smald med Kling i Klang
Er just mit Spil i denne Sang
Saa skiör er Verdens Fryd, naar mindste Vandheld trykker,
Men jeg, der drak mit Glas, jeg leer ad Skaar og Stykker.
2.
En modig Skipper giör sig til,
Er opblæst, saa han lugter,
Naar Vind og Vand ham föye vil,
Og Farten ey har Bugter,
Men skal han bryde Veyr og Vand,
Og slaae sig frem til Havn og Land;
Hvor kan den tiæret Admiral
Da bromle, bande, blive gal!
Men jeg er hierte-glad, og andre see sig glade,
Hver gang jeg krydser tæt langs op ad skiden Gade.
3.
En Modens Junker bryster sig
Allene af den Lykke,
At være pyntet, Moden liig
Med mangt et borget Stykke,
Men Staaderen blev snart forsagt,
Kom mindste Viin-Plæt paa hans Dragt,
Jeg derimod kan ziire min
Med Saft-Verk fra Bourdeaux og Rhin,
Og naar den er slidt op, jeg mig med Adam glæder.
Thi han var lykkelig, den Stund han ey bar Klæder.
4.
En Elsker af det smukke Kiön
Maae finde, hvad ham lyster,
Opvarte een og anden Skiön,
Tilbede skiulte Bryster;
Saa tit han seer sig lykkelig,
Maae han dog ofte græmme sig
Naar Svoger gaaer med Kiep paa Luur,
Og jager Kat fra Fugle-Buur;
Men jeg er glad og frie, og for Rivaler sikker;
Min Flaske er mig troe, saa ingen mig udstikker,
5.
En Gnier elsker Sult og Törst,
I det han elsker Penge,
Han har; men fattes allerförst,
Thi maae hans Arving trænge;
Hans Glæde er kuns sorrigfuld,
Hans Armod voxer med hans Giuld,
Hans Venner vente paa hans Död,
Og deele det, han aldrig nöd;
Men jeg er glad ved lit, og skifter uden Rænker;
Thi som jeg törster tit, saa arver den, der skienker.
6.
En Fraadser, som min Vederpart,
Er glad, men ubeföyet,
Fordi han er af Sviine-Art,
Og sluger sig fornöyet;
Man seer, at Vand og Luft og Jord
Maae ofre Fylding til hans Bord,
Naar han nu fyldet har sin Vom,
Strax veltes han paa Lodbænk om,
Der ligger han, jeg staaer, mig fryder Viin og Noder;
Jeg har to Guders Gunst, men ingen Griis til Broder.
7.
Saaledes er jeg vel tilfreds,
Og fast i den Formening,
Et muntert Sind er allesteds
Lykfaligheds Forlehning;
For mig maae hver Slags Giek og Trel
Indbilde sig, han lever vel,
Jeg topper Glassets jævne Maal,
Og drikker halve Verdens Skaal;
Til Lykke Daarlighed, som kalder Sviir forvilding,
Du laster Drue-Saft, lev vel ved tör Indbildning.