Luc. XXIII, 43. I Dag skal du være med mig i Paradiis.
Luc. XXIII, 43. I Dag skal du være med mig i Paradiis.
1.
En Röver og til Paradiis?
Vil nok en Pharisæer sige,
Som giör sig selv og andre viis,
Han har ey Lyde eller Lige;
Fordömte Hyklerie! fordöm kun, hvem du vil,
Her siges Himlen dog en omvendt Synder til.
2.
En Röver kom til Paradiis?
Saa kan ald Verden see og vide,
At Aarsag til en Siels Forliis
Er ey paa Guds og Jesu Side.
Ney Naadens Lys staaer tændt, til Livets Lys et slukt,
Og til vor Döds Minut er Himlen aldrig lukt.
3.
En Röver kom til Paradiis,
Skiönt omvendt ganske kort for Döden,
Men Synder! hvo har giort dig viis,
At Bedring er da først fornöden.
Du kan jo döe ret strax, du selv maae svare: Ja;
Om Döden fandt dig nu i Synden död, hvad da?
4.
En Röver kom til Paradiis,
Saa blev den vigtig Sag bemerket,
At Troe i Döden vinder Priis,
Ja Enden, Enden kroner Verket.
Du Helgen agt ey haant om nogen Synders Siel.
Thi du har vel begyndt, men han kan ende vel.
5.
Jeg vandrer da til Paradiis,
Hos dig, min Jesu! vil jeg være,
Men, falder jeg paa Verdens Iis,
O! reis; o! leed mig til din Ære!
Jeg fölger dine Spor, og denne Rövers Troe,
Min Frelser! frels min Siel fra Sathans Röver-Kloe.