Jeg laver tynd Caffe,
Den sterke brænder Blodet,
Den sterke svekker Modet,
Og giver Hierte-Vee.
Jeg laver tynd Caffe,
J Mandfolk! J der skiönner
At bruge Sundheds Bönner,
J see jo meget let,
At min Maneer er ret;
Men vil Jurister sætte
Vor Meening her til rette,
O! sligt maae gierne skee,
Jeg laver tynd Caffe.
Jeg skienker tynd Caffe,
Den giver Sindet Kræfter,
Og fordrer ey derefter
Preservativ af Thee;
Jeg skienker tynd Caffe.
Har nogen Lyst af drikke,
Hans Hierte tynges ikke,
Hans muntre Sind er frie
Fra ald Melankolie.
J Sorgens Patienter!
Her findes det J venter,
Her lærer I at lee;
Jeg skienker tynd Caffe.
Jeg drikker tynd Caffe,
Friemodig alle Dage,
Trods Grillers farlig Plage,
Trods Hierte-Klap og Vee
Af sterk og sort Caffe;
Det var da ey saa ilde,
At Medici de vilde
Engang foreenes om
At fælde denne Dom:
I Pigers hvide Arme
Bör ey den Karl faae Varme,
Der findes kold, som Snee,
Af sort og stærk Caffe.