1.
Bedrövet Verdens Glæde!
Saa pak dig flux paa Dör
Mig lyster nu at græde,
For Lysten stak mig för.
Min Jesu blodig Möye,
Hans Angest, Nöd og Död.
Staar malet for mit Öye,
Og legger det i Blöd.
2.
Jeg löb jo selv til Helved
Fra Paradiis, men see
Min Jesu laae og skiælved
I sit Gethsemane.
Jeg tændte selv Guds Vrede,
Mens Pinens evig Glöd
Kom Jesum til at sveede,
I Striden med min Död.
3.
O! see, hvor taus han kunde,
I min den tabte Sag,
Fordöye falske Munde
Og uforskyldte Slag!
Hans Ansigts Glands og Ære
Leed Spyt og Spot og Spee,
I det han vilde tære
Og taale ald min Vee.
4.
O! see han blev jo bunden
Saa haart med stærke Baand,
Endskiönt der ey blev funden
Misgierning i hans Haand;
Jeg seer min egen Strikke,
Hvori han förtes om,
Fordi jeg skulle ikke
Staae bunden for Guds Dom.
5.
O! see, han lod hudflette
Sin heele hellig Krop,
At Blodet kunde tvette
Mig reen fra Taae til Top
Jeg stormet til Guds Throne,
Min Straf stod Jesus ud;
Han bar min Hovmods Krone,
Min Haanheds Purpur Klud.
6.
O! see, hvor slog hans Hierte
Paa Korset i hans Bryst;
O! see hans Död og Smerte
For ald min Synd og Lyst.
Bedrövet Verdens Glæde!
Saa pak dig flux paa Dör,
Her lyster mig at græde,
For Lysten stak mig för.