Det orthodoxe Afguderie
En Drikkevise
En Drikkevise
Om lidt Hedenskab blev bragt
Ind i vore Planer,
Mon det derfor strax var sagt
Vi var’ Indianer?
Ei! hvad kiere vi os om
Pøblens hierneløse Dom!
Skienker, drikker Pøblens Skaal
Som har ingen Hierne!
Folk af Smag og fiin Forstand
Ei om Troen spørge;
Lad enhver (saa taler man)
For sin egen sørge.
Naar man ikkun ydmyg troer
At Fornuft i Kiolen boer,
(Vivat vor forgyldte Tiid)
Kræves der ei mere.
Brødre! det Afguderie
Som jeg vil tilraade,
Staaer hos streng Orthodoxie
I den største Naade.
Frygter ei for Kirkens Ban,
Ei for Sværd, for Baal og Brand,
Platos Navn det er vor Skytz;
Platos Skaal vi drikke.
Tre Gudinder vælge vi
Os især at dyrke,
Der kan vanke Harmonie
I sin fulde Styrke.
Med Han-Guder vill’ vi ei
Have at bestille, nei!
Vi vill’ drikke deres Skaal,
Og i Roe dem lade.
Skiønne Søstre, Gratier!
Hører vore Bønner!
Seer, for eder knæle her
Alle Klubbens Sønner.
Værdiges at stige ned
Og med eders Yndighed
Pryder hvert et Glas, som skal
I vort Selskab tømmes!
Elsker og beskytter os!
Danner vore Sæder,
At Misundelsen til Trods,
Som vor Roes begræder,
Det maae spørges fiern og nær:
Gratiernes Klub er der!
Evig Eders Altre staae
Inden disse Vægge!