O Gud, efter dig mig forlænger,
naar Synden mit Hjærte trænger,
til dig staar al min Lid;
paa dit Ord og hellige Naade
vil jeg mig altid forlade,
o Herre, vær mig mild og blid!
Mit Hjærte gjøres mig ret bange,
det volde mine Synder saa mange,
Jesus er dog min Trøst;
jeg tror hannem vel for alle,
han vil mig aldrig undfalde,
han haver mig med sit Blod forløst.
Stor Fristelse monne jeg finde,
mine Synder de mig hart binde,
o Gud, hjælp mig derfra;
lad mig fortabt ej blive,
hverken i Død eller Live,
evig jeg dig vil prise da.
O Jesu, Livsens Herre!
vilde du min Jesus være,
Jesus er et sødt Navn;
min Frelser er Jesus lille,
o Jesu, dig ej fra mig skille,
Jesus han er min trygge Havn.
Gud Fader, som mig haver skabt,
lad mig aldrig blive fortabt,
mit Haab sætter jeg til dig;
Guds Søn, som mig haver forløst,
du være altid min Hjælp og Trøst,
styrke det du haver begyndt i mig!
Den Helligaand i lige Maade
forlæne mig Visdom og Naade,
giv Lykke og gode Raad
i mit Kald saa flittig at være,
og mit Kors taalmodelig bære,
siden fange i Himmerig Del og Lod!