Dagen den er klar, og muntert
stryger Somrens Vind forbi.
Aftnen bliver fin og stille,
jeg skal mødes med Mari’.
Ja, vi mødes alle Unge,
snart til Arbejd, snart til Lyst.
Danmarks Karle, Danmarks Piger,
vi har Somren i vort Bryst!
Frugtbar ligger Danmarks Ager,
venter som en Mø sin Ven,
og vort Mod, vor Arm, vor Styrke
drages, længes mod den hen.
Der er Plads imellem Skove
paa den fede, sorte Muld;
flinke Hænder finder ogsaa
under Gyvelbusken Guld.
Vi vil rejse nye Huse,
nye Hjem fra Strand til Strand;
med de Hundred Tusind Haver
smykket skal du staa, vort Land!
Høet staar i Stak paa Engen,
Aaen rinder tyst forbi,
og naar Klokken den er elve,
venter der jeg paa Mari!