Sonnet til F. S. Hpaahendes Fødselsdag.Som Krybet af en trampet Myretue fremmylrer Vers i Dag til Dem,jeg Stakkel selv ei Lysten kunde kue, da just Apol stod i mit Hiem.Jeg saae han vred med Fingren ad mig true: “Ei! Vers Du giør, husk dog til hvem!Ei har Du Nordens Kraft, ei Sydens Lue, og for Suzon Dig vover frem!„Mismodig saae jeg Guden at forsvinde. Da klang en vennehuld, livsalig Stemme:“Apol kun flye! Hans Flugt Dig ikke smerte!„“Jeg læser for mit Held dybt i dit Hiertedit Ønske, som jeg aldrig skal forglemme!„Var — tør jeg haabe? — Røsten din, Veninde?Schønberg.