Til en Veninde i en Souvenirmed Devise:“Vandre paa Roser, og forglem mig ikke!„Saa blev den Lykke, Gud mig skiænkedeMed Faderhaand, forøget ved at finde,O Norge, iblandt de ElskværdigsteAf dine Døttre end en øm Veninde.Med følt og billig Stolthed staaer det her,Det Navn, hvis hele Værd mit Hierte fatter,Og ingen Fryd, og intet Held der er,Jeg jo tilønsker Norges bedste Datter.Dog, var vort Liv “uafbrudt Rosenstie,„Det ved sin Skiønhed selv os vilde keede:Naar Nattens tykke Mørke er forbi,Vi Solen see igien med dobbelt Glæde.Hvis derfor Lystens Horizont, nys reenOg blid som min Augustas skyldfrie Hierte,Imellem mørknes, Godheds Gud, da vendTil varig Glæde hendes korte Smerte!Ei Pragt, men Daad betegner hendes Vei,De Roser falme ikke, som den smykke,O Ædle! at du “mig forglemmer ei„Hvor stolt, hvor sand en Tilvæxt i min Lykke!C. Koren.