Mange vil i Dag ønske Dig, kiære Caroline! megen Lykke til det nye Aar, nogle af Sædvane, flere for den kiære Modes Skyld, faa af sandt Venskab. Nogle af disse Faa ville tavse nærme sig Dig, ville tale, og kunne ikke. Opfyldte af Følelser fremskiælve de blot et sagte Ønske med Læberne. Disse mene det redeligen; og vil Du engang, ved en Mands Haand, giennemvandre Livets Bane, saa — — vælg een af disse Faa!
2.
Kiære Pigebarn! vil Du leve lykkelig i Fremtiden, og ikke altid plages af indbildt Elendighed; saa maa Du undgaae Hang til overdreven Følsomhed. Et blødt og medlidende Hierte er Pigens skiønneste Gave; men Du vanhelliger den, naar Du jamrer Dig over en Flues Død, digter Elegier over Din Kanariefugls Hedenfart, og rolig seer paa, naar Moderen til sex uopdragne Børn bæres til Jorden.
3.
Du blader altid i Bøger, Nerine! men Du læser ikke! Du vil synes lærd, og er det ikke! Du bortfiaser saaledes Tiden, og den vender aldrig tilbage!
4.
Jeg vilde saa gierne spaae Dig Lykke, min gode Amalie! thi Du fortiener det saa ganske. Du lyder Dine Forældres gode Raad, følger Deres Exempel og Lærdomme, og har erhvervet Dig saadanne Fortrin, som pryde Legem og Siæl. Vogt Dig! dit følsomme, dit aabne, lettroende, Hierte vil føre Dig vild, og da er Jammer Din Lod. Endnu kan Du lykkelig undgaae den, dersom Du kun ikke blindthen troer Dine Friere; men prøver deres Hensigter og Handlinger, og vælger ikke den smukkeste, men den værdigste.
5.
O hvilken smuk Haand! Aldrig saae jeg nogen smukkere! Taknemlige Taarer af mættede Enker og Forældreløse glindse paa den. O saadan Glands beskæmmer Din skiønne Naboes Diamant-Ringe! Gud hører de Armes Bønner, og herlig skal Din Løn vorde!
6.
Stor Lykke, vedvarende Fornøielse! Rigdom, Glæde og Velgaaende! En Eqvipage med fire Heste! Alt dette kunde jeg spaae Dig, Hanne, for Fremtiden, om jeg vilde smigre og bedrage Dig; men Du er en god Pige, og attraaer huuslig Lykke. Du fortiener denne Lykke, og den skal og vorde Lønnen for Dine Dyder.
7.
Du loe saa hiertelig igaar over en gammel Frues groteske Figur! Man maatte blive saa gammel som Methusalem, udbrød Du, for at tælle hendes Rynker! Du tænkte nok ikke paa, at Du haanede dit eget Portrait, saaledes som det i Fremtiden vil blive. Ja, ja, forfængelige Pige, ogsaa Du kan blive gammel, og dit Ansigt rynket! Hvor haardt vil det da ikke være, naar Yngre spotte Dig.
8.
Jeg maa betage Dig, kiære Friderikke! en Fordom, der i nogen Tid har giort dine Dage bitre, og Dig mismodig og fortredelig. Du bilder Dig ind, at alle de rige og fornemme Damer og Frøkener, som Du nylig saae paa Ballet, ere lykkeligere end Du. O Du tager storligen feil. Jeg har prøvet deres Hierter, og erfaret, at de fleste misunde Dig. Gierne skienkede de Dig alle deres Juveler, alle deres Klæder, hvis de, ligesom Du, kunne nyde den Glæde, som Du finder i mangen en uskyldig Tidsfordriv.
9.
Du maa døe, Sophie! Du maa snart døe, kiære Sophie! Du maa døe inden sex Maaneskifter, hvis Du ikke vil lyde din omhyggelige Moders Raad, og lade være at drikke koldt Vand eller Limonade, naar Du har afdandset. Forestod jeg Politievæsenet, blev, under stor Mulct, Udsalget af kolde Drikkevarer forbudet paa alle Dandsesale: og ved denne Anordning skulde jeg redde mange hundrede uforsigtige Børns Liv.
10.
Har Du seet, eller talt med, Frue von Lorias? — O ja, flere end eengang! — Og hvad synes Dig om hende? — Jeg vil just ikke sige min Mening. — Da vil jeg! Hun er en Daare, en Fantast! som ved den mindste Tummel falder i Afmagt, affecterer Nervekrampe, Svimmel og hundrede Svagheder, som hendes Indbildningskraft vel forestiller sig, men hendes Legeme ikke føler noget til. Unge Romanheltes og end større Fantasters overdrevne Roes har forledet hende til denne Maskerade, som hun daglig og timeviis gientager, alt som disse Narre kalde hendes Besvimelser guddommelige, og ligne hendes paa ny aabnede Øie med den opgaaende Soel. Vogt Dig for Efterabelse! Ogsaa Dig behager Smigrerie, ogsaa Du hører gierne Daarers Roes.
11.
Raske, muntre Pige! Hvad skal dog eengang blive af Dig? — Underlige Spørgsmaal! En Kone. — Saa? og sandsynligviis ogsaa en Moder? — Man siger, det er Qvindernes sædvanlige Lod. — Og hvorlænge mener Du? — Altid, saalænge jeg lever! — Altid? Umuligt! thi da vilde Du dog forberede Dig! vilde lære at kiende Dine Pligter i denne hæderlige Stand, og indsamle Dig Kundskaber! Eller troer Du, at disse Kundskaber ere unødvendige?
12.
Du vil altid i Selskaber være den meest anseete, den der meest falder i Øinene; det ærgrer Dig, at Du ikke kan naae Din Hensigt: og Du betænker ikke, at Du savner alle de Egenskaber, ved hvilke dette Fortrin kan opnaaes. Beflit Dig derpaa, og Aarsagen vil frembringe Virkningen.
13.
Dersom Du iblandt de mange Millioner Mennesker, som leve paa denne Jord, finder et eneste Menneske, som tilstaaer Dig oprigtig; at han aldrig følde Uheld, altid var lykkelig, saa kan Du haabe en lignende Skiæbne. Men finder Du ikke et eneste saadant Menneske; kives da ikke længere med Forsynet over, at Du ikke blev lykkeligere end alle andre, og at ogsaa Dig iskiænkedes et Lidelses-Bæger.
14.
Min Frue, sagde igaar Din Pige til en anden Pige, viser mig eengang om Aaret April, men jeg viser hende April de øvrige Dage i det hele Aar. Saa dristig dette Udsigende end er, saa sandt kan det være; thi Du gaaer aldrig til Torvs kiender ingen Priser, og maa forlade Dig paa din Piges Troskab, som den bestandige Leilighed let kan forlede.
15.
Dig, min unge, smukke Frøken, kan man beskylde for mange Ufuldkommenheder; men ingen vil vove at paastaae, at Du forstaaer at forstille Dig; thi enhver, som ikke er ganske blind, kan hvert Minut læse i dit Øie, at Du saa hiertelig ønsker Dig en Mand.
16.
Du spadserede i Aftes med din Elsker. Aftenen var smuk, Nattergalen slog! For at høre des bedre, gik I til den nærliggende Lund, Du hensank i Naturens Følelse, og tillod ham Kys paa Kys. Atter i Dag vil han indbyde Dig til Spadsering. Vær paa din Post. Den, som giver sig i Fare, kan let omkomme i Faren!
17.
Siden Fedme vanzirer din Taille, saa drikker Du Edike, for at blive mager. Glæd Dig! Du vil snart opnaae din Hensigt. Du vil let faae Svindsot; men hvad siger vel det, i Sammenligning med en smuk Taille?
18.
Foraarets skiønne Dage vil snart lokke Dig ud i Haven. Driv ikke tankeløs omkring; betragt, hvorledes Gartneren lægger alslags Frøe, og omsætter de unge Planter. Du skal engang vorde Huusmoder, og hende klæder det saa vel, naar hun selv pleier sin Mand.
19.
Spot ikke din lille Broder, naar han leger med Sæbebobler, og barnlig glæder sig over sammes skiønne Farver. Du ligner ham ganske, naar Du paa dine Spadseregange overlader Dig til din Indbildningskraft, leger med Fremtiden, og drømmer Ting, hvilke glimre ligesaa skiønt som Sæbeboblerne, men gaae aldrig i Opfyldelse.
20.
En smuk Rose skal i Dag pryde din Barm. Mange Ynglinger vil paastaae, at dine Kinders Farve beskæmmer Rosens. Men henimod Aften vil Rosen visne; tænk da paa, at ogsaa din Skiønhed engang vil falme, og at i Alderdommen kun de Kundskaber blive tilbage, hvilke Du i Ungdommen har indsamlet. Sammle derfor omhyggelig, at Du ikke skal komme til at savne disse.
21.
Hvorfor betroer Du ikke din Pige Nøglen til din Kommode? — Siden jeg ikke vil lede hende i Fristelse, og udsætte mig for den Fare at blive bestiaalen. — Deri handler Du som en klog Pige; men klogere vilde Du handle, dersom Du med samme Omhyggelighed giemde Nøglen til dit Hierte. For enhver aabner Du det, enhver faaer dine Hemmeligheder at vide, og enhver leer ad den lille Sladderhank.
22.
Det er et Beviis paa en god Opdragelse, naar en ung Pige ikke blander sig i alle Samtaler, men tavs hører til, naar Ældre og de mere Fornuftige føre Ordet; det forraader derimod Mangel paa Opdragelse, om hun er alt for bly og tilbageholden, og kun besvarer Alting med et Ja eller Nei. Læg Mærke hertil, gode Pige; thi ikke Mangel paa Kundskaber, men en falsk Undseelse, har hidindtil giort Dig saa eenskavet.
23.
Krydderie sætter Smag paa Maden, men for meget fordærver den. Vittighed klæder et ungt Fruentimmer vel, røber Aand og Tænksomhed; men Vittighed, som vil glimre paa andres Bekostning, giør Pigen uudstaaelig. Vær derfor vittig, men til rette Tid, og uden at fornærme!
24.
Der gives mange Piger, som ved evige Triller og Sange underrette Naboelaget om, at de ikke sysselsætte sig med noget Nyttigt. De ligne Hønen, der melder det hele Huus, at den har lagt et Æg.
25.
Her forærer jeg Dig en smuk og ypperlig Bog, den vil ligesaa meget undervise som more Dig. — Bindet er smukt! men der staaer jo intet i den! Bladene ere hvidt Papir! — Intet i den? Saaledes bedrager man sig, naar man kun seer paa det Udvortes, og derfra vil slutte til det Indvortes!
26.
Man tilgiver vel en Pige, at hun ikke skriver orthographisk, men det er dog altid en Feil; derfor maa Du ikke ansee din Fader for en Pedant, fordi han ogsaa fordrer denne Egenskab af Dig.
27.
Den Fornuftige prøver, inden han vælger; hvor kan Du da fortænke din Elsker, at han vil prøve, om Du virkelig er den, som han lykkelig og veltilfreds kan henleve sit Liv med? Følg hans Exempel, prøv ogsaa ham: og eders Ægteskab skal vorde eet af de lykkeligste.
28.
Du maa aldrig udøve slette Handlinger, men Du maa kiende dem; ellers staaer Du Fare for, at føres bag Lyset af enhver listig Bedrager: og Du maa da med din egen Skade bøde for Din Uerfarenhed.
29.
Du ønsker af mig at erfare: Om Din Elsker vil elske Dig som Hustrue ligesaa ømt som nu? Jeg vilde saa hiertelig gierne svare et bestemt Ja; naar jeg kun var overbeviist om, at Du som Kone ikke forsømde Dine gode Egenskaber.
30.
Du kan blive fattig, uden at forøde. Der gives tusinde andre Veie til at opnaae dette Øiemed. En af de fornemste er, om Du ikke seer med egne Øine, men anbetroer Fremmede Din Huusholdning.
31.
Naar jeg vil beundre Guds Almagt i sin hele Storhed, betragter jeg en smuk og blomstrende Pige, og tænker mig da, med hvilken uudforskelig Viisdom Skaberen bygde i hende en Himmel og et Helvede for det mandlige Kiøn. O tregange Held den Mand, som erholder Dit Hierte, og med Dette Himlens Glæder!
32.
Du er ikke stolt af Din Skiønhed! Din Faders Rigdom modtog Du som noget Tilfældigt, og fra Din tidligste Ungdom anvendte Du den til at erhverve Dig Kundskaber og Fortienester, som intet Tilfælde kan røve fra Dig! Du elsker Gud og Dyd! Du har et ædelt og godt Hierte! O var jeg nu ung! O var jeg den Lykkelige, som torde vælge en saadan Pige til Kone!
33.
Du klager over Mangel som Aarsag til Din Ulykke; men Du betænker ikke, at Rigdom vilde blive Dig til Vanære. Jeg kiendte engang en Pige, der tænkte ligesom Du. En nøisom Lykke syntes for hendes overspændte Indbildning som et Intet, med misundelige Øiekast betragtede hun de Stores Pragt, og kastede sig endelig i en riig Vellystlings Arme. Dengang gaves endnu brave, aabenhiertige, Folk, som kaldte enhver Ting med sit rette Navn, og ligefrem sagde den faldne Pige, at dette Flitterstads var et Vidne om hendes Skiændsel. Dybt følde hun denne Bebreidelse, og vendte tilbage til sine trange Kaar; men hendes Samvittigheds Roe, hendes Hiertes Reenhed, var for evig forloren.
34.
Ethvert Barn, sagde nylig en gammel Præst, udstæder stiltiende en Vexel til sine Forældre for deres Omsorg og Opdragelses Omkostningerne, som her med Taknemmelighed maa afbetales, om det ikke engang for Guds Throne skal staae som Skyldner. Denne Tanke behagede mig meget, og, isteden for en Prophetie, fortæller jeg den for Dig, Du unge Pige!
35.
Du troer at være forelsket, men Du er det ikke. Naar Maden engang ikke smager Dig mere; naar Dit Øie længselfuld seer ud i Fremtiden, og Du ingen Aarsag kiender; naar Du søger Eensomhed, og ingensteds finder den; naar Du ønsker Dig Søvnen, og dog ikke kan sove: da er det høi Tid at høre Dine Forældres Raad; længere hen er det for silde.
36.
Naar Du ikke længere spørger Pigerne, om dette eller hiint er forrettet, men overtyder Dig derom med egne Øine, da vil Du blive en klog Huusmoder; thi denne skal ikke troe, hvad hendes Øine ikke see.
37.
Du forundrer Dig ofte over, naar Du aabner Din Pung, og finder intet mere i den! Omsonst grunder Du paa, hvortil Du har ødt Pengene, og formoder, at Du er bestiaalet. For at befrie Dig fra denne Mistænksomhed, og for at Du hvert Øieblik kan erindre Dig Indtægter og Udgifter, saa giør Dig en Bog, hvori Du indskriver Alt. Den vil overtyde Dig om, at Du mangengang ikke omgaaes sparsomt med Dine Penge, og at Din Forfængelighed var den Tyv, som uformærkt skildte Dig ved mangen en Daler.
38.
Til et lykkeligt Ægteskab udfordres mere, end Elskov; kun de, som nyde ægteskabelig Lyksalighed, kan kiende og bedømme, hvad hertil udfordres. Du vil derfor handle klogelig, om Du ikke skienker nogen Yngling Dit Hierte, før Dine Forældre forsikre Dig, at han er det værd. Kun saadan Kiærlighed kan jeg spaae Lykke!
39.
Tilgiv! jeg blev ikke vaer, at en Fremmed var hos Dig i Besøg! — — Hvad er det for et Indfald? Bliv! Seer Du ikke, at jeg er ganske alene? Hvor er den Fremmede, som Du bilder Dig ind at see? — I Din Haand! thi jeg har alt nogle hundrede gange været hos Dig, og endnu aldrig seet Dig med en Bog i Haanden! Jeg gratulerer af Hiertet med dette nye Bekiendtskab, og ønsker, det maa blive til Nytte og være bestandigt.
40.
Hvilke ere Hustruens vigtigste Pligter? Hvilke en god Moders uundværlige Egenskaber? Naar Du overveier disse to Spørgsmaale vel, og da handler efter Din Samvittigheds Raad; saa vil Din tilkommende Mand blive den lykkeligste, og Dine Børn engang takke Gud, der skienkede dem saa god en Moder.
41.
O Sædelighed! yndige og indtagende Dyd! Naar Du throner i Pigens Aasyn, saa ligner Du Juvelen, hvis Glands og Størrelse man vel kan beundre, men hvis Værdie man ei kan vurdere. — Bringer Du, kiære Glut, Din tilkommende Ægtefælle denne Skat til Morgengave, saa vil Tusinde misunde ham hans Lykke.
42.
Din Elsker vil med det første forære Dig en Ring. Er den ziret med Blomsten Forgiet-mig-ei, da modtag den: er den besat med kostbare Stene, da send ham den tilbage; thi saa vil han blænde Dine Øine med den, at Du ikke skal see hans Feil.
43.
Prøv, inden Du vælger; thi har Du engang valgt, elsker Du allerede inderligen og ømt, saa skiuler et vedvarende Mørke Din Elskers Feil, og klart Soelskin oplyser kun hans Fortrin. Du seer da kun disse, og opdager hine først til en Tid, da Du ikke mere kan skille Dig fra ham.
44.
Høflighed og Venskabelighed ere to Søstre, som ethvert Selskab gierne seer komme, men nødig seer gaae. Vandre stedse imellem dem, saa skal Dit Besøg være enhver behageligt.
45.
O vee, gode Barn! Du vil faae stor Ærgrelse og Fortræd! Du har giort Din Tienestepige til Din Fortroelige. Nu maa Du enten finde Dig i, at hun bagtaler Dig, eller Du maa kiøbe hendes Tavshed ved bestandige Foræringer.
46.
Stedse gaaer Du alene, stedse paa eensomme Veie. Du giør begge Dele uden Hensigt; men en fornuftig Pige undviger Mistanke, og giver ikke Snakkesygen Anledning til at besmitte et godt Rygte.
47.
Naar Du i Høstens Dage vandrer omkring over Marker og Enge! Naar Taagen som et Slør skiuler Solen, og denne kun nu og da som en udgaaende Lampe bryder frem i fuldeste Glands; saa forstyr ikke de Følelser, som da strømme ind paa dit Hierte og Din Siæl. Hør opmærksom paa de nedfaldende Blades sagte Raslen; de raabe til Dig: Ogsaa vi grønnedes ligesom Du; og nu seer Du vor Skiæbne!
48.
Du har Valget, Pige! Vil Du elskes af den duunhagede Yngling, saa pynt og puds Dig! Vil Du vinde en Mands Hierte, saa dan Din Aand!
49.
I Dag er det meget koldt! — Du fortæller mig der en stor Nyhed! — Saa Du vidste det allerede? det havde jeg dog ikke formodet; thi, at slutte fra Din tynde, lette, Paaklædning, skulde man troe, vi havde den skiønneste Foraarsdag. Tag Dig iagt! den, som ikke værger sig imod Kulden, kan ikke undgaae Lidelser.
50.
I Verden gives dog intet uden Jammer og Elendighed! — Deri har Du Ret, især naar man selv, som Du, bereder sig den.
51.
Du er altid utilfreds og misfornøiet. Bliver Du ved at trættes med alle Dine Veninder, saa forlade de Dig, og Du kommer da til at trættes med Dig selv.
52.
Nei for Dig bleve disse Spaadomme ikke opskrevne; Sandsigeren forudsiger Sandhed, og Du skyer Sandhed.