Under den blaa Azur, som maler Italias Himmel,
Vandrer du frejdig og fro hen ad den blomstrende Stie.
Men ved Italias Kyst Sirenernes Tryllesang høres;
Under det frodige Blomst lurer den giftige Snog;
Gjennem den lune Luft, der frembølger Blomsterns Vellugt,
Stundom Samiel lumsk aander sit giftige Pust.
Stedse med rene Blik mod azurne Himmel du skue,
Stande ved Roret fast, dog med den lokkende Røst;
Nærmes med varsom Haand den yndigt smilende Rose,
Og, nedbøjet for Gud, undflye giftaandende Pust!
F. Schmidt.
