Løfter tyst og roligt
Støvets Klædebon!
Smerten er udstanden,
Kampen er forbi.
Bærere! saa aabner
Mig den dunkle Dør!
Jeg er blid og villig;
Tryg min Hvile er.
Hør, Liigklokken toner
Under Templets Tind!
Snart den meer ej runger,
Snart det er forbi.
Ak! hvad gjennemskjærer
End mit kolde Bryst?
Mon en Faders Smerte?
Mon en Moders Suk?
Alle Taarer tørres;
Aaret er Minut.
Jeg kan nu ej græde;
Taaren er forbi.
Endt er Lidenskaben;
Endt er Smertens Strid;
I den dunkle Hvælving
Sørges der ej meer.
Tys! Hvad klang paa Kisten?
Præstens Spadekast.
Jord! jeg Dig omfavner,
Moder er du jo.
Intet jeg behøver,
Dagen er forbi.
Jord! hos dig er Hvile,
Taaren er forbi.
Dampe.