Kom Buntemager kom og sæt
En Krucke fuld af Sverte
At jeg kand skildre Tigge-Bræt
Med hendis gamle Hierte.
Med dette rare Contrafei
Ved Middags Soelen skue
Hvis Jomfrudom er som en Dey
Og neppe værd en Flue.
Saa set dig da min Tigge-Bræt
Paa dit Naturlig Hynde
At jeg kand stryge vel og net
Din Treflighed og Ynde.
Kom alle Rynckers Cabinet
Kom snabled Papegoje
Jeg meener dig min Tigge-Bret
En Tresindstiv Aars Sløye.
Din Farve er saa klar som Tran
Mand ud af Hvalen kaager
Dit Haar er lig en Heste-Man
Og dine Øyne-Laager.
Er sluncken som en Russe-Lep
Thi naar du dennem ryster
Og over dine feede Rep
Da ganger dine Bryster.
Men neden for din runcken Kind
Er din puzeerlig Hage
Saa hvesset, som een hassel Pind,
Og Piqvenerer-Stage.
Men over alt din Rosens Mund
Er som een Gaase Gumpe
Dend sludrer baade Tid og Stund
Som Ebbel-Konens Rumpe.
O! Tigge-bret din brede Flap
Er Kackested for Fluer
Og Næsen som et Ugle-Gab
Med Ære jeg beskuer.
Din Pande jefner sig saa smugt,
Som Byld paa Bonde Laare
Din Næse har en Desmer lugt
Som gammelt Fit i Skaare.
Din Hals er og ret Pølse rund
Som Kackelofnens Tude
For inden est du Karsk og sund
Som tyve Aars gammel Stude.
Jeg saae toe nette Skuldre-Blad
Paa Kunsten sammenpacked
Og Ryggen som et Øge Rad
Af Rafnene var hacked.
Her maa min Sverte Male-Pind
Afskildre din Patter
Saa Gusten som et Løve-Skind
Men Vorterne jeg skatter.
Som Patter paa vor Griise Soe
Naar hun staar nys af Søle
Ret Sverte grimed begge toe
Behagelig at føle.
Ret som mand af en Horse-Mund
Udkige kand dens Alder
Saa har mand og den samme grund
Og begge dine Balder.
De dybe Skuurer viiser ret
Din høye Alders maade
Se pucker, studser, staaer dig net
Som udskud til en Lade.
Jeg maatte snart forlibe mig
I dine Knæer at skue
Surrectionen fryder sig
Og Hiertet staar i Lue.
Hvad hindrer det de er begroed
Med skiel som gamle Skover
Saa haarde som en Eege Roed
Og gamle Horse Houer.
Mens ach! jeg Condolerer mig
Naar dine bare Gummer
Saa Tendeløse plager mig
Med Grød og bløde Krummer.
Du toegst endda min Tigebret
Med Himmelen til tacke
Om du var icke skurved slet
Og skabed i din Nacke.
Paafuglen mig erindrer dog
Om dine Been at cure
O! Tigebret min Verdens Skrog
Hvi ere de saa suure?
Mig siunes Kiødet er saa møer
Hel plætted og saa blaaned
Som Gøen udaf gamle Køer
Og Smør i Juli Maaned.
Jeg saae paa hver din gode Fod
Fem gusten Tæer og guule
Saa graa som u-skrabt Peberroed
Ja harsk og megit fuule.
Paa hver en Klou Naturen gaf
Som Fugle Nebbed Henger
Jeg vil ey troe du skar dem af,
I Femten Aar ja lenger.
Her er de Rommers Tigge-Bret
Natures Mesterstycke
For Verden jeg Testerer det,
Og venter mig den Lycke,
At alle Græckers Male-Flok
Med mig fornuftig Dømmer
At her er Qvaliteter nok
Som slig en Dame sømmer.