I vår
(1—5)
(1—5)
1.
Vi gik i skoven sammen
Langs den smalle, bugtede sti;
Det skumred alt omkring os,
Dagen var forbi.
Med ildglans himlen flammed
Som en bue af skær rubin,
Som når i et slebet bæger
Funkler den røde vin.
Og vejen, som vi vandred,
Var dækt af det prægtigste skær;
I dunkel tryllebelysning
Tegned sig skovens trær.
Naturens sælsomme skønhed
Fandt genklang dybt i mit sind,
Det var mig, som jeg førtes
I en trylleverden ind.
Det bruste gennem min tanke
I en vild, forvirrende strøm;
Det var mig, som jeg drømte
Den underligste drøm.
Træernes skygger sig formed
Til billeder for min sans;
Mellem stammerne saa jeg
Elverpigernes dans.
Forunderlig greb og fængsled
De skiftende tanker min hu,
De kogende drømmesyner
Fyldte mit sind med gru.
Da lød hendes klare stemme
Sælsomt i aftnens ro,
Mens ængstelig halvt hun hvisked:
»Gud ske lov, vi er to!«
Jeg véd ikke, hvad hun tænkte.
Måske hun drømte som jeg,
Drømte om skjulte farer
På den skumle, ensomme vej.
Men brat sig spredte den rædsel,
Som tungt paa min tanke lå;
Det var som befrielsesordet,
Mit hjerte ventede på.
Borte var nattens syner,
Og aftnens kvægende fred
Sænked så mildt, huldsaligt
Over min sjæl sig ned.
2.
Hun stod der og drømte, det så jeg nu godt.
Hvor var hendes tanker! — Ja, vidste jeg blot!
Jeg nærmed mig sagte, så ej hun det så,
Så spurgte med ét jeg: »Hvem tænker du på?«
Og brat fór hun sammen så blussende rød,
At strax jeg mit dristige indbrud fortrød.
Så bad jeg om nåde, men fik den nok ej,
Thi bly og undselig løb hun sin vej.
Men dog var jeg glad, thi den blussende kind
Den lod mig dog skue i drømmene ind!
3.
Der er sommer i luften. Det drømmer,
Det gærende livshåb, i blomst og i knop.
I duftende bølger det strømmer
Fra græsset det friske imod mig op.
Og i solskinnets ildnende bad
Får de nyfødte bøge genfødelsens dåb;
Hvert et skud, hvert et viftende blad,
Som i lufthavet dirrende svømmer,
Er en løn for et troende håb.
I det fine, solvævede skrud
Står markens blussende blommer.
Snart springer roser og liljer ud,
Hurra! — det blir sommer.
Jeg kan se det paa svalernes skare,
Hvor de svinge omkring mig i sitrende il.
Jeg kan se det på nætterne klare,
Og på dagen, som skifter i tårer og smil.
Og i lærkernes jublende røst
Kan jeg høre et varsel om lykke og held,
Om den sødeste, sødeste lyst — —
Med en jublende sang skal jeg svare,
Thi nu klinger hver streng i min sjæl.
Hun har sendt mig en blomst og et bud,
At iaften ved egen hun kommer.
Inat springer roser og liljer ud,
Hurra! — det blir sommer.
4.
Hvem jeg elsker vil du vide?
— Det er rigtignok en gåde.
Du alene kan den løse,
Jeg skal sige dig en måde:
Sæt dig først her ved min side.
— Alting må du mærke nøje.
Dernæst skal du se opmærksomt,
Ret opmærksomt i mit øje.
Se, da ser du hendes billed,
Hun, den yndigste, jeg kender,
Hun, som rent mig har fortryllet,
Hun, for hvem mit hjerte brænder.
Jordisk glans og himmelsk renhed
I hint billed sig forene.
Bly det skjuler sig for verden,
Viser sig for dig alene.
5.
Listende, lydløs går natten frem,
Alt kuler det koldt over vande.
Brusende brydes havets bræm
Mod skærenes skumhvide pande.
Drønende højt
Går Ægers døtre i aftnens vind
Mod kysten ind.
Klamt paa min livsvarme, blussende kind
Jeg kender det kølende sprøjt.
Vældige vætter, som rase mod land,
Og vredt over stenene stænke!
Mægtige møer, hvem ingen mand
I verden kan lægge i lænke!
Tit Eders harm
Har tryllet sælsomt min sjæl og hu,
Og tit som nu
Tog I min tanke med lønlig gru
Og isned med angest min barm.
Stønnende, rastløst I styrte afsted,
I trods, med de buede bringer.
Dog som en døende bøn om fred
De bristende kystsuk klinger.
Fnysende smuk
Slår fråden i gråd som en skummende flod,
Mod klippens fod.
Knuses med den Eders trodsige mod?
Er det derfor, I dør i et suk?
Månen står mat mellem bleggule skyr,
Med stjerner sig himmelen smykker.
Dirrende blinker det døsige fyr
Igennem de skumrende skygger.
Dejlige kvæld!
Drømme jeg vil ved dit kølige bryst,
Mens havets røst
Synger om hende, min lykke, min lyst,
Sit kraftfulde kvad for min sjæl.