Du er min Ungdom, som jeg aldrig leved!
Ved dig mit Liv fik Lys og Farvespil!
Jeg ser dig ej imorgen, har du skrevet.
— Den Dag er myrdet, inden den blev til!
Imorgen vil jeg ligge sløv i Dvale,
Som Bjørnen ligger i sit Vinterhi,
Og lade Livet med dets Sang og Tale
Uhørt, uset glide mig forbi.
Skøndt nej! — vel kom dit Bud mig slemt paatværs,
Men man kan ogsaa perse Vin af Sorgen:
Imorgen vil jeg lide, lave Vers —
Og læse dem for dig iovermorgen!